Hvis du bliver mobbet på din arbejdsplads, er din risiko for at blive sygemeldt i længere tid dobbelt så stor, som dine kolleger, der ikke bliver mobbet. Og det kan være fordi, at du ikke sover om natten. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Hvis man sover dårligt om natten i gennem længere tid, risikerer man nemt at blive syg. Og risikoen for at sove dårligt er dobbelt så stor hos ofre for mobning som for andre, fortæller arbejdsmiljøforsker ved Københavns Universitet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Åse Marie Hansen, der står bag undersøgelsen.
Mobning er betegnelsen for gentagne negative handlinger over længere tid, som man oplever, at man ikke kan forsvare sig imod.
UDVID 
Søvnmanglen gør, at man ikke har overskud til at gøre sit arbejde så godt, som man gerne vil. Og det kan igen give stress og søvnproblemer, der til sidst kan gøre en syg. Det fortæller søvnspecialist Torben Jager Petersen.
- Man ender hurtigt i en ond spiral, hvor man møder energiforladt på arbejde og føler, at man ikke gør det godt nok. Det påvirker ens robusthed og selvfølelse, fortæller han.
Se 11 gode råd til en bedre nattesøvn her
13 procent syge af for lidt søvn
Sammen med andre forskere har Åse Marie Hansen gennemført to store undersøgelser af sammenhængen mellem sygefravær, stress og søvnproblemer på danske arbejdspladser. Her har de spurgt 7.650 beskæftigede og kom frem til, at mobbede har dobbelt så højt sygefravær end andre, når man ser på sygdom over 30 dage.
Ifølge forskerne skyldes 13 procent af sygefraværet, at mobbeofrene sover dårligt om natten.
- Når man bliver udsat for hyppig mobning i seks til tolv måneder, kan det ende med, at man bliver så stresset, at det kan gå ud over ens søvn, fortæller hun.
I en anden undersøgelse fra 2009 udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har man set på, hvor mange der bliver mobbet på det danske arbejdsmarked. Den viser, at ud af den arbejdende befolkning havde 1,6 procent været udsat for mobning mindst ugentligt og 6,7 procent en gang imellem.
- Mobning er ofte et resultat af konflikter, der ikke bliver løst i tide. Og de bunder ofte i forhold i organisationen, som f.eks. forandringsprocesser, ledelseskvalitet, uklarhed ift. ansvarsområder, mistillid eller konfliktskyhed, fortæller erhvervspsykolog og forsker i mobning Eva Gemzøe Mikkelsen, som var med til at lave undersøgelsen.
Søvnmanglen gør en til mobbeoffer
Der er tale om mobning, hvis man er udsat for gentagne negative handlinger over længere tid, som man ikke føler, at man kan forsvare sig imod. Hvis det sker over flere måneder, vil det på et tidspunkt udvikle sig til stress, hvor man har svært ved at finde ro om aftenen.
- Hændelserne kører rundt i ens hoved, så man ikke kan falde i søvn. Ofre for mobning vågner oftere om natten, og har svært ved at sove videre, fortæller Åse Marie Hansen.
For at skubbe de ubehagelige oplevelser væk, kan det også betyde, at mobbeofre søger adspredelse i tv, computerspil eller alkohol. Men det gør det kun endnu sværere at falde i søvn, fortæller Torben Jager Petersen. Han peger på, at bedre søvn kan være med til at forebygge mobning.
- Det er vigtigt at skabe de rigtige rammer for at sove. Hvis ikke det hjælper på søvnen, er det en god idé at få behandlet søvnproblemet, før det bliver kronisk. En bedre søvn kan gøre en mere robust og selvsikker, så man ikke lige så nemt ender som mobbeoffer. På den måde kan man vende spiralen til en positiv, fortæller han.
Ufaglærte bliver mest mobbet
Undersøgelser viser, at det især er blandt ufaglærte, at mobning opstår. Her er det mest inden for håndværksfag, landbrug og industri. I vidensfag, hvor de ansatte har lange uddannelser, er mobning mere sjældent. Samtidig sker mobning især, når der er en overrepræsentation af det ene køn.
- Hvis der f.eks. er lav social kapital i en virksomhed, og man ikke taler om tingene og ikke tager konflikterne, når de opstår, så kan mobning få lov at udvikle sig. Hvis problemet ikke håndteres professionelt, kan situationen udvikle sig virkeligt alvorligt. Forskning viser f.eks. at mange mobbede har selvmordtanker, fortæller Eva Gemzøe Mikkelsen.
Der kan være større risiko for mobning på arbejdspladser, der er stærkt hierarkiske, på arbejdspladser der er udpræget konfliktskyhed eller hvor der er lav ledelseskvalitet. Et eksempel på det sidste er f.eks., at en leder ikke forholder sig til uenigheder eller konflikter mellem medarbejderne.
Det går oftest ud over ufaglærte, og det er især inden for erhverv, der arbejder med ting. Det kan være håndværksfag, landbrug og industri.
Mobning sker oftest på arbejdspladser, hvor der er en overrepræsentation af det ene køn. Arbejdspladser, hvor der er lige mange kvinder og mænd har færrest problemer med mobning.
Det er sjældent personbestemt, hvem der ender som mobbede. Det har mere at gøre med problemer i organisationen og i medarbejdergruppen. Nye ansatte, jobusikkerhed, konflikter, sparerunder og dårlig ledelse kan udløse konflikter, der ender i mobning.
Kilde: Eva Gemzøe Mikkelse, undersøgelse fra 2015 lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om mobning på arbejdspladser, undersøgelse fra 2009 Åse Marie Hansen, Eva Gemzøe Mikkelsen, Annie Høgh mfl.
UDVID
Mobning fører til depression- og omvendt
Tidligere undersøgelser peger også på, at der er en sammenhæng mellem mobning og depression. Men ny dansk forskning viser også, at personer, der er deprimerede, også har forhøjet risiko for at ende med at blive mobbet på deres arbejdsplads.
- Der er meget tale om robusthed, og at man skal være klædt på til at håndtere udfordringer på arbejdspladsen. Men en arbejdsplads bør også kunne rumme personer, der i en periode ikke er så robuste, uden at de så ender med at blive mobbet, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Undersøgelser viser, at mobning kan på kort sigt forårsage angst, depression, søvnbesvær og fysiske smerter som hovedpine, kvalme og muskelsmerter.
På lang sigt har mobbeofre højere risiko for hjertekarsygdomme, svære depressioner og selvmordstanker.
Kilde: Finsk undersøgelse fra 2003 af Kivimäki mfl. og norsk undersøgelse fra 2015 af Einarsen og Nielsen.
UDVID
Arbejdsrelateret. Når mobning er rettet mod ens arbejde. Man bliver ikke indkaldt til møder, bliver ikke informeret om ting eller får for meget at lave.
Personrelateret: Sladder, udskældninger, personlig kritik eller drillerier – f.eks. om den måde, man udfører sit arbejde på eller ens religion, hudfarve, eller politiske ståsted.
Social isolation: Den mobbede isoleres. Ingen taler til vedkommende eller måske er der ikke mere plads ved kantinebordet.
Former for mobning:
Konfliktmobning: Når konflikter ikke bliver løst og går så meget i hårdknude, at en eller flere personer ender med at føler sig mobbet.
Rovmobning: Voldsomme angreb mod en uskyldig person, som man bevidst forsøger at skade og ødelægge.
Magtmobning: Handlinger som ledere bruger – der ikke nødvendigvis er tiltænkt som mobning, men kan opfattes sådan. Som hvis man bliver krydsforhørt om ens sygefravær eller andet personligt.
Kontrolmobning: Bruges til at kontrollere om f.eks. nye kolleger udfører arbejdet på samme måde, som man selv gør.
Strafmobning: Når mobning bruges som straf for, at en person overtræder uskrevne regler.
Humormobning: En såkaldt ”hård men kærlig tone” kan nogen gange gå ud over enkeltpersoner, som kan opleve sig mobbet.
Systemmobning: Når man oplever sig mobbet af systemet – af organisationen. Rigide vagtplaner og stram kontrol oppefra kan føles som mobning. Her er det et umenneskeligt system, der opleves at stå bag mobningen.
Kilde: Erhvervspsykolog og forsker i mobning Eva Gemzøe Mikkelsen
UDVID