Debatten om arveafgiften er blusset op. Regeringen vil sænke skatten på arv, og Dansk Folkeparti er med, hvis der kan findes ordentlig finansiering. Oppositionen er imod.
Professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Michael Baggesen Klitgaard argumenterer i et indlæg i Berlingske, hvordan debatten om skatten på arv mere er styret af moralske overvejelser end af økonomiske.
- Udgangspunktet bør være, at vi skal lægge beskatningen der, hvor den gør mindst skade, og hvor vi får mest ud af det. Det er ikke et argument om, at arveafgiften skal være så høj som mulig, men en afvejning af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lægge beskatningen i sammenligning med andre muligheder for at beskatte, siger Michael Baggesen Klitgaard til Avisen.dk.
Derfor understreger han, at det er mere hensigtsmæssigt at hæve beskatningen på arv for dermed at kunne sænke skatten for arbejdsmarkedsindkomst. Udgangspunktet er, at skatten skal ligge et sted for at give staten den fornødne indtægt til at drive velfærdssamfundet.
- Når man lægger en direkte skat på løn, har det nogle konsekvenser for folks adfærd i forhold til arbejdsmarkedet. Hvis man omvendt lægger skatten på arv, har det nogle mindre direkte effekter i forhold til arbejdsmarkedsadfærd, fordi der ikke er ret mange mennesker, der kalkulerer så mange år ud i fremtiden, siger Michael Baggesen Klitgaard.
Arveafgift er ikke dobbeltbeskatning
Argumentet om, at de samme penge bliver beskattet to gange, er flittigt brugt af regeringen for at sænke skatten på arv. Den køber Michael Baggesen Klitgaard dog ikke. Arven bliver til personlig indkomst for arvingerne, og det er således ikke den afdøde, der bliver beskattet, understreger han i indlægget i Berlingske. Og det er uanset, hvordan man modtager arven.
- Vælger vi i stedet at investere i en virksomhed og anvende midlerne på løn til ansatte medarbejdere, så er medarbejderne jo også skattepligtige af den løn, de modtager. Principielt er der ingen skattemæssig forskel på arvinger eller medarbejdere – begge grupper er skattepligtige af individuelle indkomster, skriver Michael Baggesen Klitgaard i Berlingske.
Juster på bundfradraget i stedet
I Danmark er argumentet for vores skattesystem, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Ifølge Michael Baggesen Klitgaard er det netop et argument for, at arveafgiften er i overensstemmelse med den måde, vi ellers beskatter på i Danmark.
Et andet argument for at sænke arveafgiften er, at man ikke ønsker, at almindelige mennesker skal rammes af den. Hvis man vil sørge for, at det ikke sker, skal man ifølge Michael Baggesen Klitgaard hellere hæve bundfradraget og hæve arveafgiften.
- Jo højere bundfradraget er, desto stærkere rammer arveafgiften ind i toppen af indkomstskalaen, siger Michael Baggesen Klitgaard til Avisen.dk.
På den måde vil man skulle have en større arv, før man skal betale afgift af den, hvormed selve afgiften så bliver større.
Hvis man samtidig vil give en gevinst til almindelige mennesker på et generelt plan, giver det altså mere mening at hæve skatten på arv for så også at hæve bundfradraget for arbejdsmarkedsindkomst, så alle mennesker får en gevinst. På den måde rammer arveafgiften ifølge Michael Baggesen Klitgaard altså kun de mennesker, der i forvejen har mest.
Almindelige mennesker bliver ikke ramt
I Danmark er bundfradraget på arv næsten 300.000 kroner. Det betyder, at der kun skal betales arveafgift, som er 15 procent, på de penge, du arver udover de 300.000 kroner.
Ifølge et baggrundsnotat fra Socialdemokratiet efterlod mere end halvdelen af dem, der døde sidste år, mindre end 300.000 kroner. Således betalte deres efterladte ikke skat af deres arv.
Ifølge Michael Baggesen Klitgaard er det dog vigtigt ikke at underkende, at arveafgiften opfattes som en uretfærdig og urimelig skat.
- De moralske argumenter er i høj grad præget af, at det her handler om, hvornår arveafgiftsmekanismen går i gang. Det gør den jo som regel, når der er sorg i familien. På den måde kan det komme til at opleves særligt uretfærdigt, siger han.