Der er enighed blandt regeringens partier og Dansk Folkeparti om at sænke arveafgiften, skriver Berlingske.
Efter Liberal Alliance og Konservative har rejst kravet om at fjerne eller sænke arveafgiften, og Venstre har sluttet sig til, er Dansk Folkeparti klar til at se på en sænkelse.
- Det er ikke helt umuligt, lad os sige det sådan, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til avisen.
- Det handler kun om finansiering, og at vi har ønsker på andre områder, som vi gerne ser gennemført til gengæld.
Til Ritzau uddyber han, at en måde at skabe finansiering til en sænkelse vil være at sænke statens udgifter til ikke-vestlig indvandring.
- En af de største udfordringer - synes vi - at med de seneste tal fra Finansministeriet viser, at vi bruger 36 milliarder kroner om året på ikke-vestlig indvandring, siger han til Ritzau.
- Vi vil gerne lave nogle stramninger for at mindske det udgiftspres, der er fra særligt ikke-vestlig indvandring.
- Kan vi det, har vi et rådighedsbeløb, som vi eventuelt kan bruge på arveafgift og andre gode formål på velfærdsområdet.
Finansminister Kristian Jensen (V) oplyser, at han gerne ser arveafgiften sænket. I samme forbindelse peger han på, at regeringen har sænket arveafgiften for familieejede virksomheder.
Arveafgiften er en afgift på den arv, som en person efterlader. Hvor stor en andel man betaler afhænger af, hvor tætte bånd man har til den person, man arver fra.
Som ægtefælle er man fritaget fra arveafgift. Børn kan arve 276.000 kroner ifølge www.dinarv.dk uden at betale afgift. Al arv derover skal der betales 15 procent arveafgift af.
For andre arvinger er de første 276.000 kroner fritaget, men arv herover skal der betales 36,25 procent arveafgift af.
I Norge og Sverige er arveafgiften er afskaffet. Det har den været siden 2005 i Sverige, mens Norge fjernede den i 2014.
I 2017 indbragte arveafgiften 4,5 milliarder kroner til staten.
/ritzau/