Få løn, som du fortjener.
Sådan lyder beskeden fra CEPOS-direktør Martin Ågerup til landets offentlige ansatte, som han mener, i større grad bør belønnes efter deres præstationer på arbejdsmarkedet.
Debattøren fra den borgerlige-liberale tænketank mener, at det offentlige overenskomstsystem er for gammeldags og bør laves om.
Det skriver han i en kronik i dagens Politiken.
Overenskomsterne for de offentligt ansatte giver ikke motivation til nytænkning, innovation og effektivitet, lyder kritikken fra Martin Ågerup.
Det offentlige overenskomstsystem indebærer, at lønudviklingen i det offentlige automatisk følger lønudviklingen i det private. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er den regulering dog sket for langsomt, så de offentlige lønninger er vokset hurtigere end de private.
Det er imidlertid ikke det største problem i det offentlige overenskomster ifølge Martin Ågerup. Det største problem er, at overenskomsterne i det offentlige ikke er indrettet sådan, at det fremmer produktiviteten, fordi det ikke sikrer motivation til det.
På det private arbejdsmarked går løn og produktivitet hånd i hånd.
- Det medfører, at private fagforeninger har en interesse i at indrette overenskomsterne, så de fremmer højere produktivitet, fordi det er den eneste vej til højere løn, skriver Martin Ågerup i Politiken.
Fordi lønningerne i det offentlige følger de private, vil fagforeninger for de offentlige ansatte så kunne læne sig tilbage og afvente, at de private virksomheder øger produktiviteten, hvorved det offentlige høster en lønstigning.
- Resultatet er et utidssvarende offentligt overenskomstsystem med beskedent fokus på effektiv anvendelse af ressourcerne, skriver Martin Ågerup.
Løsningen er fleksibilitet
I den private sektor er overenskomsterne siden 1980’erne løbende blevet gjort mere fleksible. Det er de, fordi flere beslutninger træffes af den enkelte medarbejder i takt med, at den enkelte medarbejder er blevet mere specialiseret.
- Dermed stiger også behovet for en mere individuel aflønning. Der er stærk dokumentation for, at for eksempel præstations- og resultatløn har positive effekter såsom lavere sygefravær, højere medarbejdertilfredshed og højere produktivitet, skriver Martin Ågerup.
I sin kronik efterlyser Martin Ågerup, at diskussionen om arbejdsforhold i det offentlige ikke modsætter trivsel med produktivitet.
Martin Ågerup kommer med tre konkrete forslag til en løsning, der øger incitamentet for både arbejdsgivere og arbejdstagere inden for det offentlige til at forhandle overenskomster, der øger produktiviteten.
Hans første forslag er at pålægge kommunerne selv at finde finansiering til lønstigning, da det i dag er politikerne på Christiansborg, der skal finde pengene. Helt konkret burde kommunerne pålægges at øge produktiviteten med to procent hvert år. Den vækst i produktivitet er allerede i det private.
Martin Ågerups andet forslag er øget transparens i den offentlige sektor. Det skal være gennemskueligt, hvad de enkelte institutioner i det offentlige præsterer, og over for ledelsen skal den enkelte medarbejders præstationer gøres tydeligere.
Det sidste forslag er øget konkurrence. Øget konkurrence vil automatisk sikre, at fagforeningerne for de offentligt ansatte søger nye veje for at sikre, at det offentlige er konkurrencedygtigt.