Af Rasmus Prehn
SE ALLE BLOGINDLÆG
Blogger: De rige bruger bare pengene på sig selv

LIBERAL ALLIANCES ANDERS SAMUELSEN har ikke alene bundet sig til masten. Han har også sømmet sine sko fast til dækket på blå bloks liberalistiske sørøverskib med topskatte-søm. Ikke 4 procent, ikke 4,9 procent, men hele 5 procent i topskattelettelser, kræver han. Ellers vil Liberal Alliance lade Løkke, Venstre-regeringen og hele den samlede blå blok gå ned med mus og mænd. Splitte mine bramsejl. Helt uden at se Samuelsen dybt i de azurblå øjne fornemmer man, hvor stålsat han er. Men er Samuelsen mere manisk end ræsonnabel i sin tilgang til landets økonomiske politik? Det kan jeg være alvorligt bange for! Der er nemlig intet, der tyder på, at det vil gavne dansk økonomi eller samfundet som sådan, hvis vi sænker skatten. Slet ikke hvis vi sænker topskatten.

Dansk velfærd har nemlig brug for et løft og en økonomisk vitaminindsprøjtning. Ikke en ny økonomisk hestekur med milliardstore besparelser, som topskattelettelserne unægtelig vil betyde. Alle, der har besøgt alvorligt syge eller døende patienter, der ligger på hospitalets gange, ved det. Det samme gør alle os, der har ældre i familien eller vennekredsen, der pludselig mister hele hjemmehjælpen, eller får den beskåret voldsomt. Derfor er skattelettelser og især til de allerrigeste uansvarlige og asociale. 

DET VIGTIGSTE OG MEST NØDVENDIGE FOR DANSK ØKONOMI og konkurrenceevne lige nu er ikke skattelettelser, men at investere i uddannelse og opkvalificering af vores arbejdsstyrke, navnlig for de ufaglærte. Vores problem er nemlig ikke udbuddet af arbejdskraft i sig selv, som blå blok bliver ved med at tale om, og som skattelettelser måske kan hjælpe på. Vores problem er at have den tilstrækkeligt kvalificerede arbejdskraft til rådighed. Lige nu mangler vi fx mange faglærte håndværkere, teknikere samt ikke mindst visse grupper inden for sundhed og omsorg. Hver dag mister danske virksomheder ordrer, omsætning og markedsandele, fordi de ikke kan skaffe tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Og i den offentlige sektor oplever vi også mangel på social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ligefrem læger og lærere. Derfor er svaret investeringer i uddannelse. Langt mere end det er skattelettelser – og i sær skattelettelser til de rigeste.

At virksomhederne også selv kunne have gjort langt mere og fortsat bør gøre langt mere for at tage lærlinge, elever og praktikanter ind er en anden sag, vi selvfølgelig ikke skal glemme. Men samfundet skal også investere i uddannelse. Og ikke solde pengene op på skattelettelser. Derfor har Socialdemokratiet netop benyttet sit sommergruppemøde i København til at lancere en ny ambitiøs plan for investering i uddannelse og opkvalificering af vore ufaglærte.

Jamen, skaber det ikke vækst og gang i hjulene at sænke skatterne? Og er topskatten ikke bare drønuretfærdig og går udover helt almindelige lønmodtagere. Det korte svar er nej. Det er jo ikke sådan, at ideerne ikke allerede har været afprøvet. I 1980erne forsøgte blandt mange andre Storbritanniens Thatcher og USA's Reagan sig med massive skattelettelser. Især til de rigeste. Resultaterne udeblev ikke. Men de var negative. Reformerne betød en uhyggelig cocktail af massive besparelser på den offentlige service, galopperende arbejdsløshed, massive underskud på statens finanser og en gyselig ulighed på himmelflugt. Disse lande lider stadig her 30 år efter under de massive finanspolitiske fejlskud. Og i nyere tid har vi forsøgt os. De seneste 10 år har de fleste EU-lande forsøgt sig med skattelettelser for at sætte gang i økonomien igen. Resultaterne er om ikke det samme som efter 1980’ernes reformer, så i hvert fald én af de største og længstvarende økonomiske kriser i historien. Skattelettelser betyder sådan set blot, at de rigeste bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Alt i mens der investeres mindre i fællesskabet og fremtiden. At de riges investeringsiver skulle redde alle os andre, tyder intet på. De sparer op, bruger pengene i udlandet og tænker mest på sig selv.

NÅ, MEN RAMMER TOPSKATTEN SÅ IKKE EN HEL MASSE HELT ALMINDELIGE LØNMODTAGERE såsom sygeplejesker, pædagoger, håndværkere og skolelærere med gennemsnitlige lønninger. Nej, sådan har det faktisk aldrig rigtigt været. Det problem, der har været med nogle af de bedst betalte lønmodtagere, der betalte topskat, blev løst, mens Socialdemokratiet havde regeringsmagten. I dag er topskatten, faktisk det den hedder, en skat som ”toppen” betaler. Man skal altså have en årsindtægt inden arbejdsmarkedsbidraget er betalt på over 500.000 kroner – altså mere end 42.000 kroner om måneden før man betaler topskat af sin lønindkomst. Det er således kun 4,3 procent af skolelærerne, 2,4 af tømrerne og snedkerne og 2,2 af pædagogerne, der betaler topskat, og det er typisk, fordi de har lederstillinger, selvstændigt erhverv, biindtægter eller store kapitalindkomster ved siden af. En almindelig lønmodtager betaler altså ikke topskat.

Jeg er ikke i tvivl. Jeg ønsker velfærd og investeringer i uddannelse. Ikke skattelettelser – slet ikke til de rigeste. Men naturligvis skal vi forhandle. Det gavner intet at melde så bastant og ultimativt ud, som fx Anders Samuelsen netop har gjort.  

Om Rasmus Prehn

Rasmus Prehn har været socialdemokratisk folketingsmedlem siden 2005. Rasmus Prehn har været sit partis ordfører på blandt andet forsknings-, bolig- og kommunalområdet. I dag er han socialdemokraternes transportordfører. Udover transportområdet er han optaget af at styrke uddannelsesområdet, sikre ordentlig velfærd, mindre ulighed samt flere lærepladser og arbejdspladser. Endelig har han en helt særlig forkærlighed for Nordjylland, hvor han er valgt og bor med sin kone, tre børn og en Golden Retriever.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.