Blodbad i Arbejdstilsynet: "Det er fuldstændigt vanvittigt"
140 medarbejdere i Arbejdstilsynet modtager en opsigelse ved årsskiftet, hvis finansloven vedtages, som den er lagt frem. Fuldstændigt vanvittigt, mener LO, Socialdemokraterne og SF.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede tirsdag regeringens udspil til finansloven, som lægger op til at skære 140 stillinger væk i Arbejdstilsynet.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede tirsdag regeringens udspil til finansloven, som lægger op til at skære 140 stillinger væk i Arbejdstilsynet. Scanpix arkiv


Der er lagt op til massive besparelser på arbejdsmiljøet, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget.

Regeringen planlægger at nedlægge 140 stillinger i Arbejdstilsynet. Nedskæringerne vil blandt andet ramme indsatser mod nedslidning, der ellers skulle få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

- Det er fuldstændigt vanvittigt. Det er jo den helt forkerte vej at gå, når vi kræver af folk, at de skal blive længere på arbejdsmarkedet.  Det kan man jo ikke, når man samtidig fjerner de indsatser, der skal sætte dem i stand til at holde til arbejdet så længe, som man gerne vil have, siger Lizette Risgaard, næstformand i LO, til Avisen.dk.

140 hoveder skal rulle

Hvis finanslovforslaget bliver vedtaget, som det blev fremlagt tirsdag, bliver Arbejdstilsynet nødt til at fyre 140 medarbejdere ved årsskiftet. Det svarer til, at hver femte medarbejder får en opsigelse.

Den besked gav Arbejdstilsynets ledelse medarbejderne ved et fællesmøde tirsdag.

- Vi blev orienteret om, at der på grund af besparelser kommer til at mangle 93 millioner kroner i Arbejdstilsynets budget for 2017. Derfor vil ledelsen straks efter vedtagelsen af finansloven gå i gang med en afskedigelsesrunde svarende til 140 årsværk. Afskedigelserne vil ramme bredt i de forskellige medarbejdergrupper, siger Flemming Overby, tillidsrepræsentant for konsulenterne i Arbejdstilsynet Center Øst.

Orienteringen har efterladt en trist stemning og en bekymring for, hvad nedskæringerne vil betyde for arbejdsmiljøet, fortæller Flemming Overby.

- Det kan få konsekvenser for arbejdsmiljøet. Spørgsmålet er, om vi nu kan nå 2020-målet om, at vi skal have reduceret antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, lyder hans tvivl.

Særlige indsatser drosles ned

De første besparelser gennemføres allerede i Arbejdstilsynets budget for 2016.

Oprindeligt skulle der overføres 77 millioner kroner fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Midlerne var øremærket særlige tilsyn i brancher med stor nedslidning, en særlig indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og en handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen.

Overførslen blev vedtaget i forbindelse med sidste års finansforhandlinger, men nu lægger regeringen op til at beskære overførslen med 31 millioner.

S: Det er dybt bekymrende

Det er bekymrende, at regeringen ikke alene planlægger at spare på arbejdsmiljøområdet fremover, men endda ruller bevillinger tilbage, som var afsat.

Sådan lyder reaktionen fra Socialdemokraterne, der blandt andet sammen med Venstre i sin tid lavede aftalen om at tilføre de 77 millioner.

- Jeg er dybt bekymret for, om vi i fremtiden kan have et ordentligt arbejdsmiljø med de nedskæringer. Antallet af mennesker, som rammes af nedslidning og arbejdsulykker, er stadig alt for højt. Det her er et af de punkter, vi er nødt til at fokusere på, siger Lennart Damsbo-Andersen, som er medlem af Beskæftigelsesudvalget for Socialdemokraterne.

Han er ikke i tvivl om, at 140 nedlagte stillinger i Arbejdstilsynet vil få konsekvenser for danskernes arbejdsmiljø.

- Det vil utvivlsomt betyde, at der er opgaver, som Arbejdstilsynet ikke længere kan udføre, siger han.

SF: Fuldstændigt skudt i hovedet

Den bekymring deler Karsten Hønge, som er beskæftigelsesordfører for SF.

- Lønmodtagerne kommer til at betale. Der kommer mere nedslidning, og almindelige menneskers arbejdsforhold bliver undergravet, siger han og understreger, at det både kommer til at gå ud over det enkelte menneske og den politiske ambition om, at danskerne skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en senere alder.

- Folk skal være så gamle, at de næsten skal kravle fra arbejdspladsen, før de må gå på pension, og så skærer regeringen ned på netop det, der kan forebygge nedslidning. Det er fuldstændigt skudt i hovedet, siger han.

Dansk Folkeparti er mere tilbageholdende i kritikken. Venstre har måske andre løsninger, som skal kompensere for nedskæringerne, håber beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

- Det er for tidligt at male fanden på væggen. Vi er ikke færdige med at se på udspillet, og vi vil gerne give regeringen en chance for at forklare, hvordan den vil sikre indsatsen mod nedslidning og arbejdsulykker på anden vis, siger Bent Bøgsted.

Målet er skattelettelser

Lizette Risgaard, som er næstformand for LO, opfordrer dog Dansk Folkeparti til at sætte hårdt mod hårdt.

Hun kan ikke se andet, end at Venstre gennemfører et spareregime for at få råd til de skattelettelser, som skal forhindre partiet i at blive beskyldt for løftebrud.

- Men det er ikke en politik, der er godt for hverken det danske samfund, arbejdsmarkedet eller den enkelte lønmodtager. Jeg synes, det er nu, at Dansk Folkeparti skal stemme imod og træde i karakter som det lønmodtagerparti, det gerne vil opfattes som, siger LO’s næstformand.

Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, om nedskæringernes konsekvenser, men han er ikke vendt tilbage.

Arbejdstilsynets direktør har ingen kommentarer til de planlagte afskedigelser.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.