Hjort tør, og Hjort har styr på pengene. Det var det billede, som finansministeren gerne ville tegne af sig selv, da han tirsdag præsenterede regeringens forslag til næste års finanslov.
- Statens husholdningsbudget for det kommende år fremsættes af en regering, der tør prioritere, var det allerførste budskab fra Claus Hjort Frederiksen på pressemødet. I blå skjorte og blå slips præsenterede den garvede finansminister forslaget med den kedelige titel ’Stramme rammer – klare prioriteter’.
Bortset fra titlen var det alt andet end et kedeligt show. Det bar præg af, at Hjort har prøvet det før. Og tør være politiker og melde sine prioriteringer klart ud. Vel vidende at det giver øretæver.
Nul kroner i Corydons kasse
Når SR-regeringen og den tidligere kassemester Bjarne Corydon har forsømt at passe på pengene, må han som ny finansminister jo turde, lød det flere gange.
- Der er nul kroner. Der er ingen frie midler. Det er udgangspunktet for næste års finanslov, tordnede han. Og derfor lægger regeringen op til at bruge godt seks milliarder kroner mindre på blandt andet ulandsbistand, uddannelse, forskning, boligstøtte og arbejdsmarkedspolitikken.
Til gengæld vil man bruge 2,4 milliarder kroner mere på sundhed, på bedre vilkår for virksomhederne, vækst i hele Danmark i form af liberalisering af planloven og den såkaldte BoligJobordning.
Hjort sparer ikke – han tilpasser
Når en borgerlig finansminister præsenterer sådan et katalog af spareforslag, hedder det ikke spare. Det hedder ’vi tilpasser ’, ’vi effektiviserer’ eller ’vi omprioriterer’. Og ord som 'bedre velfærd' eller 'mere tryghed' kommer heller ikke ud af Hjorts mund.
For eksempel skal udgifterne til forskning på næste års finanslov tilpasses med 1,4 milliarder kroner. Og arbejdsmarkedspolitikken skal ’fokuseres mod virksomheder og job’, hvilket betyder en halv milliard kroner mindre til blandt andet Arbejdstilsynet, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt færre mentorer til kontanthjælpsmodtagere.
Sådan nogle tilpasninger får selvfølgelig hug fra både opposition og interesseorganisationer. Dem forsøgte Claus Hjort at lukke munden på allerede under fremlæggelsen af finansloven.
Automatreaktioner fra venstrefløjen
- Forandringer af det bestående giver altid ballade, og koret af kritikere skal nok komme. Der er sådan en automatreaktion fra venstrefløjen, lød det fra Hjort.
Han var ideologisk og bidsk, da han betegnede venstrefløjen som reaktionær. Og selvfølgelig var han klar over, at oppositionen fra Enhedslisten over SF, Socialdemokraterne og Radikale ville kritisere hans finanslovsforslag for at være kulsort, glemme miljøet og de svageste men til gengæld forkæle vennerne i erhvervslivet.
- Verden går kun under på en måde, nemlig ved ikke at holde orden i økonomien, sagde han og lod forstå, at så længe han sidder på statskassen, vil Johanne Schmidt-Nielsens og Pia Olsen Dyhrs automatreaktioner prelle af på ham. Og når studerende på Københavns Universitet mener, at Hjort er reaktionær, ser han det nærmest som en hæder.
Hjort vidste også godt, at han ville få fagbevægelsen på nakken. Både fordi han sparer på uddannelser og arbejdsmarkedspolitik og ikke gør et stort nummer ud af at bekæmpe social dumping. Så når både LO-formand Harald Børsting og næstformand Lizette Risgaard kalder Hjorts finanslovsforslag 'en ommer', lytter han knap nok efter.
Av i væksten
Til gengæld havde Hjort nok ikke lige set det komme, at også DI svingede krabasken.
Besparelserne på mere end en milliard kroner på forskning fik Dansk Industris underdirektør Charlotte Rønhof til at tweete ’Av i Væksten’. Dansk Industri advarer imod at milliardbesparelser på forskning går ud over innovation, vækst og job.
Erhvervslivet er måske nok lettede over at slippe for nogle afgifter, men når DI ligefrem konstaterer, at ’vi kører baglæns her’, må det skabe panderynker i Løkkes erhvervsvenlige regering.
Noget helt andet er, at DI-toppen heller ikke ligefrem jubler over, at forsvarsminister Carl Holst (V) vælger at træde tilbage tirsdag eftermiddag samtidig med, at DI holder deres årlige højtprofilerede topmøde. Nu blev Carl Holsts afgang som minister Breaking News frem for DI’s budskaber om mere uddannelse og behov for kvalificeret arbejdskraft.
Blå blok får ikke i pose og sæk
Nu går forhandlingerne om næste års finanslov i gang. Der er en såkaldt forhandlingsreserve på 1,7 milliarder kroner at forhandle om. De partier, der er parat til at tage ansvar, kan komme med gode ideer til, hvad pengene skal bruges til. Men nogle af de penge skal bruges til at styrke politiet, fremgik det, og dermed får i hvert fald Konservative og Dansk Folkeparti indfriet nogle ønsker.
Alt tyder på en finanslov, der stemmes igennem med blå bloks stemmer, men også en finanslov, hvor ingen af de tre støttepartier får i pose og sæk, hverken når det gælder grundskyld, miljø eller topskattelettelser. Dansk Folkeparti får yderligere stramninger på udlændingeområdet, blandt andet skal den lave integrationsydelse udvides til at omfatte flere personer.
En god dag for en gammel rotte
En finansminister er yderst sjældent populær alle steder. For en gammel blå politisk rotte som Claus Hjort har en dag som i dag med tærsk fra alle sider været en god dag.
Og en god begyndelse på de næste ugers forhandlinger om finansloven for 2016.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.