Danskerne skal indstille sig på at få mindre hjælp fra det offentlige til at klare huslejen. I hvert fald hvis V-regeringen får flertal for sit finanslovsforslag.
Her lægger regeringen op til at spare 110 millioner kroner på boligydelsen næste år stigende til 590 millioner kroner i 2020.
Dermed bliver det blandt andet danskere med de laveste indkomster, som kommer til at betale for en del af prioriteringerne i regeringens finanslovsforslag.
Regeringen fastslår dog, at indgrebet kommer på baggrund af en uforholdsmæssig stor stigning i udgifterne til boligydelse. Faktisk er de samlede udgifter vokset med 13 procent siden 2001, så de nu udgør knap 10 milliarder kroner.
På de 14 år er den gennemsnitlige udbetalte boligydelse vokset med 28 procent, så lejere med høj husleje i forhold til indkomsten i gennemsnit får 34.000 kroner skattefrit per år.
Ifølge regeringen skyldes stigningen blandt andet, at satser for boligydelse reguleres med mere end øvrige indkomstoverførsler.
Derfor vil regeringen gøre op med det, man betegner som gunstige særregler for folk på boligydelse.
Konkret vil Venstre sørge for at boligydelsen fremover kun stiger i takt med forbrugerpriserne.
Boligydelsen skal også fremover beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje frem for i dag, hvor man benytter et beregningsteknisk tillæg til huslejen.
Desuden skal der indføres et loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger. Loftet skal ifølge regeringen svare til loftet for huslejen i almindelige lejeboliger.
Mange ældre vil dog gå fri af det nye loft. Det bliver nemlig først indført efter 2020 og kommer kun til at gælde for ældre, der til den tid får anvist en ældrebolig.
/ritzau/