Får regeringen sin vilje, bliver kommunerne sat til at spare 7,5 milliarder kroner frem til 2019. Det vil betyder, at der i 2019 kan være 14.400 færre kommunalt ansatte. Det viser en analyse fra hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
Besparelserne - som regeringen kalder et "omprioriteringsbidrag" - vil blandt andet kunne resultere i 3.140 færre SOSU-ansatte i kommunerne, 2.660 færre pædagoger og 470 færre sygeplejersker.
Se hvor mange færre ansatte, der bliver i dit fag her:
Fakta: Omprioriteringsbidrag
Bliver planerne om omprioriteringsbidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten. Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.
Bag om tallene
Hovedorganisationen FTF har beregnet, hvad konsekvenserne vil blive for de kommunalt ansatte:
I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.
UDVID