Tidligere kriminelle, psykisk syge og socialt udsatte skal hjælpe unge, der er røget ud i problemer, tilbage på sporet.
Det er omdrejningspunktet i et nyt projekt, som Lisbeth Zornig står bag. De mennesker, der selv har mærket problemer på egen krop, kommer til at fungere som mentorer. Projektet skal bryde den sociale arv og føre de unge mod uddannelse og arbejde.
- De unge har brug for nogle, der ligner dem selv, men som er kommet godt ud på den anden side. Det er den hemmelige ingrediens. Jeg har ansat den første professionelle brobygger, som for mange år siden var medlem af en rockerklub og har tatoveringer over det hele. Nu er han uddannet socialpædagog, og den viden han har, om når unge drenge bliver hårde, kan han bruge til at kigge forbi den hårde facade og se drengen bag, der har brug for omsorg, siger Lisbeth Zornig.
Forløbet skal kunne vare til den unge er 29 år i stedet for 18 år, som de fleste projekter løber til.
Udover de professionelle brobyggere, er det også planen, at de unge får tilknyttet frivillige mønsterbrydere, som skal sikre en mere langsigtet plan.
Ekspert: Lige ambitiøst nok
Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Henning Bjerregaard Bach, er ikke overbevist om effekten af mentorordninger.
Han har nemlig gennemført en evaluering af et mentorprogram, der forsøgte at få borgere langt fra arbejdsmarkedet i beskæftigelse, og var resultaterne ganske entydige.
- Man kunne kortsigtet ikke registrere nogen effekt i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Vi tolkede det som, at dem der fik en mentor, var så langt fra arbejdsmarkedet, at det krævede en væsentlig længere proces. Efterfølgende var der en debat, hvor en af dem, der havde startet mentorordninger i Danmark, påpegede, at det også var et problem, at mentorer havde omkring 30 borgere under vinger, siger Henning Bjerregaard Bach.
Han mener dog, at Lisbeth Zornigs mønsterbryderkorps på idéplan ser rigtig interessant ud. Han mener også, det er en rigtig god idé, at mentorerne skal have samme baggrund som den unge. Når det er sagt, mener Henning Bjerregaard Bach dog, at projektet står over for nogle kæmpe udfordringer.
- Man indsnævrer så også feltet af potentielle mentorer voldsomt, når profilen er så specifik. Det skaber virkelig et rekrutteringsproblem, og det får de det vanskeligt med. Samtidig bliver en organisation også særlig sårbar, hvis den bæres delvist af frivillige, da man ikke kan pålægge folk at arbejde så og så mange timer, siger Henning Bjerregaard Bach.
Allerede stor interesse fra kommunerne
Lisbeth Zornig ved godt, at det bliver svært at skaffe nok brobyggere, der er fagligt tilstrækkeligt uddannet, og samtidig kommer fra en belastet baggrund, som de har overkommet. Men den første brobygger, Rolf Hermansen som Avisen.dk ligeledes har talt med, er et godt eksempel på den perfekte brobygger.
- Nu skal det ikke lyde kækt, men jeg er faktisk interesseret i mennesker, der har en plettet straffeattest eller en psykisk lidelse og er kommet godt videre, siger Lisbeth Zornig.
Men selvom den første brobygger har forstand på de hårde drenge, så er det ikke dem, som Zornig vil have det primære fokus på.
- Et af de store problemer på ungeområdet er psykisk sårbare piger. Der bøvler kommunerne ret meget med at kunne fastholde dem, da de bliver sygeliggjort og ikke får den støtte, de har brug for. Der har kommunerne meget større fremskridt i forhold til unge lømler og bandemedlemmer, siger Lisbeth Zornig, der selv regner med at få en aktiv rolle med psykisk sårbare piger.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.