Byretten har i dag afsagt dom i Zobel-sagen, hvor den 37-årige pusher, der har kendskab til Rigmor Zobel, er blevet dømt for narkolager.
Han har tilstået at have opbevaret 855 gram kokain for nogle venner i en Nørrebro-lejlighed og at have videresolgt 140 gram kokain til venner og bekendte.
Det koster nu pusheren otte års fængsel. Det skriver TV 2 Nyhederne.
Anklageren krævede storpusheren ni år bag tremmer, mens forsvarer Michael Juul Eriksen mente, at en straf på fire år burde være nok udover de omkring 1000 dages reststraf, pusheren har tilbage fra en tidligere narkodom.
Det endte dog med, at dommeren valgte at nærme sig anklagerens ønske med otte års fængsel.
Under tilståelsessagen har narkosælgeren desuden nægtet at have solgt stoffer til Zobel samt at have haft en affære med hende.