Han er 21 år, og hun er 43 år. Men det afholder dem ikke fra at være venner. Rigtig gode venner.
Rigmor Zobel skulle angiveligt have sendt en masse sms'er til den 21-årige iværksætter Mads Dinesen, der har været direktør på natklubben Nasa i København.
Han skulle også have nøgenfotos af den smukke jetsetter på sin smartphone. Det skriver Se og Hør, der er bekendt med ordlyden i sms'erne.
Rigmor Zobel er gift med Jesper Ravn, og har været det i ni år. De to fastholder da også, at de bare er venner, men at de sover hos hinanden.
- Vi bor tæt på hinanden, og derfor sover vi en gang imellem hos hinanden. Det er det. Der foregår ikke noget, siger Mads Dinesen til bladet.
Rigmor Zobel er tydeligt irriteret, da bladet spørger ind til rygterne.
- Er du helt galt i hovedet? Hvad fanden har du gang i? Manden er jo homoseksuel og 21 år. Jeg kender ham gennem min svoger, siger hun til bladet.
Det med trekantsdramaer er ikke et ukendt fænomen i familien Zobel. Rigmors halvsøster Sarah Zobel er ifølge Se og Hør tæt på skilsmisse med balletdanser Alexander Kølpin, fordi Sarah har en hed affære med sangeren Burhan G.
Læs mere her