Parlamentet i Zimbabwe har enstemmigt vedtaget en forfatningsændring, der gør det muligt at samle Robert Mugabe og oppositionen i en koalitionsregering.
Ændringen blev vedtaget med 184 mod nul stemmer i parlamentet, skriver Reuters.
I flere måneder har en strid om fordelingen af ministerposter sat en stopper for et samarbejde, men i sidste uge accepterede oppositionsleder Morgan Tsvangirai at slutte sig til præsident Robert Mugabes regeringsparti Zanu-DF. Og det har nu banet vejen for, at regeringspartiet og Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC) kan sætte et gang i et samarbejde.