Nina Jansen, som nogle seere måske kender fra X Factor, har taget en stor beslutning. Den håbefulde sanger har nemlig skiftet køn. Men han er stadig til mænd, siger han.
"Jeg er tiltrukket af mænd, og derfor lå den ikke lige til højrebenet. Så tænkte jeg: Så må jeg jo være en kvinde, når jeg er tiltrukket af mænd. Men så mødte jeg andre homoseksuelle transmænd, og fandt ud af, det kan man også være. Så da jeg sprang ud som mand, da blev jeg homoseksuel," siger Niels Jansen, som har været med i det X Factor to gange, til Starlounge.
Det har taget den 38-årige Niels Jansen flere år at indse, hvilket køn han var mest til.
Og selv om man godt kunne lade sig narre af det lidt maskuline ydre, så har Niels aldrig opfattet sig selv som lesbisk, da han var kvinde.
"Mange har gået og troet, at jeg nok bare var lesbisk, fordi jeg er meget maskulin. Men jeg har aldrig været interesseret i piger," siger han.
Niels tøver dog med at blive opereret, så hans nuværende kvindelige kønsorganer kan blive til mandlige, af frygt for at stemmen ændrer sig.
"Men jeg håber da, at jeg kan synge bagefter," siger Niels Jansen, som måske prøver lykken i et tredje X Factor-program - hvis altså DR fortsætter fredagssuccesen næste år.
Se transformationen på Starlounges hjemmeside.
Kilde: Starlounge