Selv om de danske strande oftest ser pæne ud på overfladen, er det anderledes, hvis man ser ordentligt efter.
Søndag udkommer Verdensnaturfonden WWF med resultaterne af et projekt, hvor 40 familier har samlet skrald på 10 udvalgte strande maj 2019.
Målet var at undersøge, hvor meget plastik, der egentlig er på de danske strande, og hvor det kommer fra.
Og konklusionen er klar, lyder det fra Bo Øksnebjerg, der biolog og generalsekretær i WWF.
- Vi har et plastikproblem i Danmark, også selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud, siger han
Familierne samlede frivilligt skrald på 4,5 kilometer strandstrækning ved blandt andet Sydvestpynten, Blåvand, Tisvildeleje og Glænø Strand.
Der blev i alt samlet 6082 stykker affald i projektet. Det havde en samlet vægt på omkring 150 kilo.
- Jeg tror, at der er mange, der tænker, at der ser pænt ud på de danske strande.
- Men hvis man ser grundigt efter, kan man altså finde flere tusind stykker plastik på ganske få kilometer, siger generalsekretæren.
Der blev fundet mange uidentificerbare plastikstykker, stumper af snor og line, men også cigaretfiltre og indpakning til is, slik og chips på strandene.
Derudover tegner der sig et tydeligt billede af, at skraldearten afhænger af det område, det bliver fundet i.
- Hvis man befinder sig på Vestkysten, så er der rigtig meget affald fra fiskeindustrien og krydstogtskibene.
- Hvis man er ved de indre farvande er det forbrugeraffald og det, der kommer, når man har været ude og feste, siger Bo Øksnebjerg.
Men én ting har skraldet i de forskellige regioner til fælles. De har ingen værdi, påpeger generalsekretæren.
- Hvis plastik har en form for værdi, hvor man eksempelvis har betalt for det, eller der er pant, så tager folk det med igen, siger han.
En løsning på problemet kunne derfor ifølge Bo Øksnebjerg være at tænke mere i pantsystemer.
Det sted, der blev fundet absolut flest stykker plastik var ved på Sydhavnstippen i København. Her blev der fundet 1400 stykker plastik på 100 meter.
Her samlede Ronja Hansen skrald sammen med sine tre børn på ni, syv og to og et halvt år.
- Både mængden og typen af plastik, vi fandt, var tankevækkende. Det var helt klart efterladenskaber fra slikpapir og madvarer, som folk har haft med ude i naturen og valgt ikke at tage med sig, siger hun.
- Det var ikke så meget, man kunne se, der var skyllet ind fra havet, fortæller Ronja Hansen.
/ritzau/