Caroline Wozniacki er ikke længere med i US Open i double. Og det er måske meget godt.
Nu kan hun nemlig fuldt ud koncentrere sig om sig selv. Den danske tennisstjerne er seedet til at vinde US Open i single, og det kræver fuldt fokus.
Det var em amerikansk duo, der slog Wozniacki og hendes slovakiske partner Daniela Hantuchova ud af US Open i double.
Det amerikanske par Bethanie Mattek-Sands og Megan Shaughnessy, vandt med cifrene 7-6, 6-4.
Det var tydeligt, at Carolines slovakiske partner var den svageste af alle fire spillere på banen og trak Caroline med sig.
Wozniacki skal i dagens singlekamp møde Yung-Jan Chan fra Taiwan. De har mødtes to gange før, og begge gange har Caroline vundet.