Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er videre ved WTA-turneringen Toray Pan Pacific Open i Japan. Danskeren besejrede i sikker stil sin ungarske modstander Greta Arn med 6-1, 6-3.
Wozniacki var aldrig i problemer mod den 31-årige ungarer, og selvom den danske tennispige ikke spillede op til vanlig standart, var der klasseforskel på de to kombattanter.
Dermed er den topseedede dansker videre til tredje runde i Japan. Her møder hun Anastasia Pavlyuchenkov fra Rusland.
Hun er tilbage i gamet, efter en 14 dages ferie oven på det noget overraskende exit i US Open i kvartfinalen.