Det er medierne, der har ansvaret for, at historien om aftalt spil ved Luxembourg Open fik lov til at sprede sig så meget, som den gjorde.
"Det er klart, at det er superirriterende, at man bliver beskyldt for noget, man ikke har gjort," siger hun til spn.dk.
Hun mener, at sagen, som handler om, at hun ved stillingen 7-5, 5-0 mod Anne Kremer fra Luxembourg trak sig fra kampen på grund af en skade, hvilket udløste snak om aftalt spil, kom ud af proportioner.
"Jeg synes, at det er fuldstændig latterligt at lave sådan nogle historier, men de danske aviser vil jo gerne sælge ti aviser mere. For der er ikke nogen sag, og der har aldrig været nogen sag," skælder den danske teenager ud.
Wozniacki spiller i denne uge i kvindernes sæsonafslutning i Doha. Danskeren skal først i kamp i morgen i turneringen, hvor de otte bedste kvinder på verdensranglisten deltager.