Winnie Jørgensen er forpustet, da hun ankommer til BrugerForeningen for aktive stofbrugere ved Blågårds Plads i København. Hendes cykelnøgler er blevet væk, så hun var nødt til at tage en bus. Hun kommer direkte fra klinikken Valmuen, hvor hun to gange dagligt får lægeordineret heroin.
Om heroin og andre euforiserende stoffer skal være lovligt, er en diskussion, der med jævne mellemrum bliver sat til debat. For nyligt blev spørgsmålet om afkriminalisering af stoffer igen aktuel. En af verdens mest indflydelsesrige menneskerettighedsorganisationer Human Rights Watch meldte overraskende ud, at narkotika til eget forbrug burde lovliggøres i alle lande.
Der er flere gode argumenter for, hvorfor stoffer burde afkriminaliseres, mener 56-årige Winnie Jørgensen, der er førtidspensionist og har taget heroin i mere end 30 år.
Det ville betyde færre følgesygdomme som amputerede arme og ben, mindre kriminalitet og give mennesker, der er afhængige af stoffer et mere værdigt liv, mener hun
- Stoffer skulle legaliseres fuldstændig, så det var staten, der styrede det. Det burde kun være læger, der kunne ordinere narkotika, for det har aldrig været lettere, end det er i dag, at skaffe stoffer. Der er ikke nogen, der spørger om legitimation eller hvorfor, du skal have stofferne, siger Winnie Jørgensen til Avisen.dk.
Ikke misbruger, men bruger
Winnie Jørgensen er lille af statur og har samlet sine orange krøller i en hestehale. Men man skal ikke tage fejl. Bag det feminine ydre er der en reflekteret kvinde, som siger sine meninger råt for usødet. Hun er næstformand i BrugerForeningen og bliver gal, hvis nogle går ind på hendes kontor uden at have fået lov. Hun bliver også irriteret, hvis nogle siger stofmisbruger.
- Stofmisbruger? Nej! Det ved gud jeg ikke er. Det var dog et grimt ord. Jeg er stofbruger. Ikke misbruger, siger Winnie Jørgensen.
De folk, der kommer i BrugerForeningen er brugere, forklarer Winnie Jørgensen. Stoffer omtaler hun helst som medicin.
Hver dag arbejder hun som frivillig i BrugerForeningen, der også har sit eget værested. Foreningen arrangerer sociale aktiviteter og tilbyder rådgivning.
En lille spinkel mand i blå cowboybukser og en stor jakke bliver ved med at cirkle trippende rundt om Winnie Jørgensen. De har aftalt, at hun skal med ham som bisidder på bistandskontoret.
Heroinen slørede virkeligheden
I Human Right Waths argumentation for, hvorfor stoffer skal lovliggøres, henvises der blandt andet til Portugal, hvor man har afkriminaliseret stoffer. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald er faldet drastisk og færre unge portugisere eksperimenterer med stoffer, skriver formanden for Human Rights Watch i USA, Maria McFarland, i et blogindlæg på organisationens hjemmeside.
Winnie Jørgensen er overbevist om, at færre unge ville prøve stoffer, hvis det var tilladt. Stoffer er tit mere spændende for de helt unge, netop fordi det er ulovligt, mener Winnie Jørgensen.
For hendes eget vedkommende var debuten med stoffer dog ikke relateret til ungdommelig higen efter det forbudte. Det var en flugt. Væk fra den virkelighed, at hun som 14-årig mistede sin far, som hun havde boet hos, siden hendes forældre blev skilt, da hun var ni år gammel.
Efter farens død knyttede hun sig fuldstændig til en ungdomskæreste, som hun i fire år var sammen med dag og nat. Da hun var 18 år, kørte de galt. Kæresten døde på stedet, og Winnie Jørgensen blev skåret ud af bilen med en skærebrænder.
- Efter ulykken var jeg ikke i stand til at leve videre. Det var efter det, jeg startede med heroin. Jeg glemte jo ikke, at min far og min store kærlighed var død, men det lagde lidt låg på. Jeg var ligesom i stand til at leve med min sorg på grund af heroinen, fortæller hun.
På det tidspunkt boede hun i Korsør, hvor hun voksede op. Som 26-årig flyttede hun til Københavns Nordvestkvarter og flyttede ind i en pæn to-værelses lejlighed, hvor hun stadig bor i dag.
I starten af 70’erne, der var Winnie Jørgensens første år med hårde stoffer, vidste hun ikke meget om, hvilket liv hun var på vej ind i. Når hun fik abstinenser, slog hun det hen. Hun var nok bare lidt sløj.
- I begyndelsen var jeg i stand til at bilde mig selv ind, at jeg ret ofte havde influenza, siger hun.
Nul forståelse
Med tiden blev forbruget af heroin også udskiftet eller kombineret med andre stoffer. Hvis stofferne havde været lovlige, ville det have sparet Winnie Jørgensen for meget.
- Det ville have betydet, at jeg ikke havde lavet alle de dumme ting, som jeg gjorde, da jeg var ung. For eksempel har jeg fikset mine metadoner, og det ødelægger altså venerne. En tablet, der er lavet til at spise, skal man ikke lave om. Hvis det nu havde været legalt, ville jeg slet ikke have været igennem den mølle der, siger hun.
Udover de fysiske skader, ville det også have sparet Winnie Jørgensen for følelsesmæssigt besvær, hvis stoffer havde været lovligt. Det ville have gjort det nemmere for hende at have en relation til sin familie, hvis det havde været mere socialt accepteret at tage stoffer, tror hun.
- For nogle af os kan familien ikke helt forstå det liv, vi lever. Stoffer er jo fy fy og ulovligt, siger Winnie Jørgensen.
Heller ikke på hendes uddannelse var der forståelse for, at hun var blevet afhængig af heroin. Hun læste til sygeplejerske og havde formået at tage næsten hele sin uddannelse sideløbende med et dagligt heroinindtag.
Hver nat klokken tre stod Winnie Jørgensen op for at tage heroinen. På den måde fik hun både rusen, men var samtidig frisk i hovedet i løbet af dagen. Men syv uger inden, hun kunne kalde sig sygeplejerske, gik hun i panik.
- Jeg lå lidt over gennemsnittet på uddannelsen, så jeg kunne sagtens mine ting. Men pludselig blev jeg angst for at blive færdig. Da jeg fortalte underviserne, at jeg havde brugt heroin under hele min uddannelse, var de slet ikke spor forstående. Jeg blev derimod sparket ud med det samme, siger Winnie Jørgensen.
Senere arbejdede hun som sygehjælper, men hun har aldrig gennemført en anden uddannelse og fik dermed heller aldrig indfriet drømmen om at blive jordemoder.
Færre fængslinger
I Danmark er der hvert år omkring 14.000 personer, der bliver sigtet for narkotikarelateret kriminalitet, oplyser Sundhedsstyrelsen. At et heftigt forbrug af stoffer ofte leder til en kriminel løbebane, bekræfter Winnie Jørgensen. Og en belastet straffeattest gør det ikke let at komme i arbejde, fortæller hun.
- De fleste stofbrugere mangler penge, siger hun. Derfor mener hun også, at samfundet kan tjene mange penge ved at legalisere stoffer, da man således vil have færre stofbrugere siddende i landets fængsler.
Folk, der er blevet afhængig af et stof som kokain, kan være nødt til at skulle finde penge til tyve fix i døgnet, forklarer Winnie Jørgensen.
I slutningen af maj 2015 vakte det opsigt, da den tidligere generalsekretær i FN og medlem af the Global Commission on Drugs, Kofi Annan, talte for en afkriminalisering af stoffer. Et af argumenterne lød, at straf forværrer folks afhængighed.
På den politiske scene herhjemme, er det især Liberal Alliance, der har gjort sig bemærket ved at slå et slag for, at man afkriminaliserer stoffer til eget forbrug.
Skubbet ud i prostitution
Winnie Jørgensen beskriver sig selv som en idealist, og af den grund har hun aldrig stjålet. Hendes forbrug skulle ikke gå udover andre.
Når hun ikke kunne stjæle og samtidig skulle skrabe penge sammen til daglige fix, måtte hun finde en anden løsning. Det blev prostitution.
På Halmtorvet tæt på Hovedbanegården råbte de andre prostituerede af hende og sendte hende hadske blikke, fordi hun stjal nogle af deres kunder.
Og Winnie var hunderæd for de andre piger, som hun gjorde en dyd ud af ikke at ligne. Hun ville ikke ligne en prostitueret, så hun tog det pæneste tøj på, hun overhovedet havde.
- Jeg tog høje stilethæle på. Selvfølgelig også en sort stram nederdel, sort jakke og sorte strømper og en bluse, der passede til. Så jeg så smart ud, for da jeg var ung, så jeg temmelig godt ud. Det tror jeg godt jeg tør sige, fortæller Winnie Jørgensen.
Men selvom hun var fin i tøjet, var der ikke nogle, der havde klædt hende mentalt på til livet som prostitueret.
- Det er utrolig ydmygende og nedværdigende. Jeg var ung og kom direkte fra Korsør. Ingen passede på mig eller tog nummerpladerne på bilen, jeg hoppede ind i. Jeg har da også været ude for grimme ting, men slap heldigvis fra dem, siger Winnie Jørgensen.
Efter et år havde livet som prostitueret gjort hende så modløs, at hun formåede at komme ud af det.
Men det er et generelt problem, at mange kvindelige stofbrugere prostituerer sig, og det er endnu et argument for at afkriminalisere stoffer, mener Winnie Jørgensen.
En gennemsnitsalder på 36
Stofbrugere har 15 gange større risiko for at dø end folk på deres egen alder, der ikke tager stoffer. I Danmark er der årligt 275 personer, der dør på grund af stoffer. Gennemsnitalderen for en person, der tager stoffer, er bare 36 år, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Men der er også stofbrugere, der trækker gennemsnitalderen op. Det ældste medlem i BrugerForeningen for stofbrugere er omkring 65 år.
- Mange af os her i foreningen forstår at passe på os selv, ellers havde vi ikke været i live i dag, siger Winnie Jørgensen.
Men hun tager også sine forholdsregler. Køber man illegale stoffer på gadehjørner, er der stor risiko for at blive snydt. Og det kan være farligt. Nogle stoffer er forurenede og kan slå en hest ihjel, forklarer Winnie Jørgensen. Og den risiko har hun ikke lyst til at løbe.
- På det illegale marked for eksempel på Istedgade, bliver du tilbudt alt mellem himmel og jord. Jeg kommer ikke i det miljø, for det er simpelthen så betændt og pilråddent. Der er jeg simpelthen rent ud sagt en regnorm, siger hun.
Usikre forhold for stofbrugere er også årsagen til, at mange stofbrugere må leve med utallige følgesygdomme. Winnie Jørgensen lider selv af vand i det venstre ben og en lammelse i armen gør, at fingrene på hendes ene hånd altid krummer en smule.
For mennesker, der tager stoffer, er de tre mest skadelige rusmidler heroin, crack kokain og metamfetamin. På en fjerdeplads kommer alkohol. Det kom frem i 2013 i det britiske 'The Lancet', der en af de tre største lægevidenskabelige tidskrifter.
To daglige dyt på Valmuen
De første danske klinikker med lægeordineret heroin på statens regning åbnede i april 2010, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside. En af de klinikker er Valmuen, hvor Winnie Jørgensen to gange dagligt under overvågning får lægeordineret heroin.
Det har givet hende en tålelig økonomi, fortæller hun.
- Nu, hvor jeg har gået på Valmuen i fem et halvt år, har jeg været i stand til at erhverve mig et nyt gulvtæppe, en ny sofa og et nyt tv. Men jeg har også altid været god til at lægge et budget, siger hun.
Men selvom heroinklinikkerne betyder, at nogle stofbrugere ikke skal stresse over, hvordan de skaffer penge til det næste fix, så er der stadig meget tilbage at ønske, mener Winnie Jørgensen.
Klinikken har åbent fra klokken ni om morgenen til kvart over elleve om formiddagen og fra tre til fem om eftermiddagen. Og det giver få timer mellem de to injektioner, mens der derimod er nitten lange timer til den næste rus, forklarer hun.
- Hvis man kunne blive medicineret rigtigt og fordele indtagelsen af heroin udover hele døgnet, kunne stofbrugere få en tålelig hverdag og ligesom andre mennesker passe et arbejde, siger hun.
Derudover er det ikke altid nemt at få hverdagen til at hænge sammen, når man kun må tage heroinen på Valmuen.
- Det er faktisk ret tidskrævende at stå der to gange om dagen for at få sine to dyt. Det er forfærdeligt, at man ikke kan lave andet end at rende derop og tilbage igen. Tænk kun at få sit liv udfyldt med det. Det er da ikke noget ordentligt liv, siger Winnie Jørgensen.
Hun er derfor glad for, at hendes eget liv indeholder andet end Valmuen, da det blandt andet også indeholder det frivillige arbejde, to tætte veninder og tiden med de andre, der kommer i BrugerForeningen.