Sagen om den nu lukkede avis News of The World tager her til aften en dramatisk drejning.
Manden bag de første afsløringer af avisen lyssky arbejdsmetoder, Sean Hoare, er fundet død i sit hjem i London-forstaden Watford, skriver Guardian.
"Dødsfaldet bliver lige nu behandlet som uforklarligt, men formodes ikke at være mistænkeligt," lyder det i en meddelelse fra politiet, der dog vil ikke bekræfte, at det er Sean Hoare, som er fundet død.
Journalisten Sean Hoare var den første som offentligt stod frem og anklagede den nu anholdte tidligere chefredaktør Andy Coulson for at være vidende om de ulovlige aflytninger i jagten på sensationelle historier til avisen.
Andy Coulson har også arbejdet som spindoktor for David Cameron, Storbritanniens konservative premierminister.
I morgen skal den australske mediemogul Rupert Murdoch, der ejede News of The World, vidne foran medieudvalget i det britiske parlament.
Kilde: The Guardian