Fem ud af seks stjerner
Timbuktu: Oberoendeframkallande (Playground). Er udkommet.
Er Skåne ikke lidt dansk stadigvæk? Gu’ er det ej, men nøj hvor ville Timbuktu pynte på den hjemlige musikscene. Den mycket musikalske rapper formår at mikse kommerciel succes med holdninger, samfundskritiske refleksioner og en produktionsrigdom, som ikke sætter talentet i bås. På ?Oberoendeframkallende’ – Timbuktus femte sololangspiller – kan man synke ned i et behageligt groove af fransk electro, latinrytmer, beatblasting, stammedans og et nærmest syngende flow. Samtidig fortæller han også historier på eksempelvis den brillante ?Låt Nr. 92’ og behersker altså alle spektrer i en genre, hvor aktørerne ofte specialiserer sig yderst smalt.