Denne artikel er udarbejdet af journalist Lærke Øland Frederiksen fra Dansk Socialrådgiverforening og bliver publiceret på Avisen.dk som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af redaktionen på Avisen.dk.
”Intensivt jobrettet forløb får langtidsledige indvandrere i job” skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse på baggrund af en ny undersøgelse.
”Særlig indsats fik kun få indvandrere i arbejde,” skriver de forskere, der har lavet undersøgelsen.
Man skulle ikke tro, at det var den samme undersøgelse, de to pressemeddelelser henviser til. Men det er det, kan Dansk Socialrådgiverforening konstatere.
Det drejer sig om det såkaldte integrationspålæg. Her får aktivitetsparate (personer med flere problemer end ledighed) kontanthjælpsmodtagere fra lande uden for EU en mere virksomhedsrettet indsats, end denne gruppe normalt modtager.
Den jobrettede indsats har haft en ”meget lille effekt” vurderer Jacob Nielsen Arendt, der har været forskningsleder på projektet for VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Deltagerne i forsøget har i en periode på 16 måneder i gennemsnit haft arbejde i en til to uger mere end kontrolgruppen.
Kan man bruge denne undersøgelse til at konkludere, at intensive jobrettede forløb får langtidsledige indvandrere i job?
- Det får nogle få i job, men omvendt er der rigtig mange, som det ikke virker for. De har simpelthen for store udfordringer, siger Jacob Nielsen Arendt.
Brug for andre indsatser
I pressemeddelelsen siger Troels Lund Poulsen, at forsøget viser, at gruppen af langtidsledige indvandrere i højere grad kommer i job, hvis man planlægger indsatsen, så den finder sted i en almindelig virksomhed og er rettet specifikt mod den enkeltes behov.
Men en stor del af denne gruppe kom aldrig ud på en virksomhed, viser evalueringen. Det lykkedes kun at opnå kontinuerlige praktikforløb for 10 procent af deltagerne. Og der er ikke belæg for at sige, at en virksomhedsrettet indsats generelt løfter denne gruppe, understreger Jacob Nielsen Arendt.
- Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den lille effekt står mål med den store indsats, siger han.
Hvis man er ufaglært, har smerter, lider af depression, og der ovenikøbet er en sprogbarriere, skal man ikke bare kastes ud i et praktikforløb.
I en skriftlig kommentar fastholder Troels Lund Poulsen, at forsøget har haft en effekt.
”Det ændrer ikke på, at effekten ikke er meget stor, hvilket også fremgår af pressemeddelelsen. Man skal også lige huske, at der er tale om mennesker, som er meget langt fra arbejdsmarkedet,” skriver ministeren.
Og netop denne gruppe har brug for andet og mere end virksomhedspraktik, understreger Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau.
- Hvis man er ufaglært, har smerter, lider af depression, og der ovenikøbet er en sprogbarriere, skal man ikke bare kastes ud i et praktikforløb. Så kræver det også sociale og helbredsmæssige indsatser, siger Majbrit Berlau.
Bekymrende ændring
På den baggrund er det meget bekymrende, at regeringen for nylig har afskaffet refusionen i beskæftigelsesindsatsen, mener Majbrit Berlau.
Nu bliver det nemlig billigere for kommunerne at give en virksomhedspraktik end opkvalificering og vejledning, der kan udvikle den lediges faglige, sociale og sproglige kompetencer.
– Vi ved af erfaring, at kommunerne i høj grad styrer efter pengene, og tilbud om vejledning og opkvalificering er oftest dyrere end tilbud om for eksempel virksomhedspraktik, siger Majbrit Berlau.
Hvis man vil have ledige med komplekse problemer i arbejde, så kræver det en bred vifte af tilbud. Det viser erfaringerne fra Hjørring og Aabenraa, som er to af de kommuner, der har formået at få flest borgere væk fra kontanthjælp.
I forsøget med integrationspålæg er det da også de kommuner, der har kombineret virksomhedspraktikken med AMU-kurser og sprogkurser, der har haft størst succes, viser evalueringen.
Men denne form for opkvalificering vil delvist blive erstattet af virksomhedsrettede indsatser, når refusionen bortfalder, fremgår det af et høringssvar fra Kommunernes Landsforening, KL.
I sit skriftlige svar understreger Troels Lund Poulsen, at kommunerne fortsat bliver kompenseret for deres udgifter til indsatsen for ledige. Men KL vurderer, at kommunerne samlet set kommer til at spare en milliard kroner på indsatsen som følge af den økonomiske omlægning, primært på opkvalificeringstilbud, fordi de typisk er dyrere end andre tilbud.
I dag kan en kommune få op til halvdelen af pengene fra staten, hvis de giver en ledig opkvalificering, vejledning eller et mentorforløb.
Det system har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre besluttet at afskaffe for at skaffe penge til sin erhvervs- og iværksætterpakke.
I stedet får kommunerne fremover en pose penge til deres beskæftigelsesindsats, som de selv bestemmer, hvordan de vil bruge. Men posen er 870 millioner kroner mindre, end hvad kommunerne plejer at få, da de penge som nævnt skal bruges til at finansiere erhvervs- og iværksætterpakken.
Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) giver det nye system kommunerne incitament til at vælge det bedste tilbud til borgerne i stedet for at tænke i, hvilke tilbud de får refusion for.
Dansk Socialrådgiverforening frygter, at kommunerne fremover vil vælge flere af de billige virksomhedsrettede tilbud og færre af de dyrere tilbud som opkvalificering og mentorforløb. Også Kommunernes Landsforening (KL) forudser, at kommunerne kommer til at erstatte mange af disse tilbud med virksomhedsrettede indsatser.