Hvis Nikola Tesla ikke havde eksisteret, ville århundreder smuldre for øjnene af os. Afgørende opfindelser som radio og radar ville forsvinde. Men det er hverken det, eller det faktum, at Tesla er manden bag vekselstrøm, der gør ham til en af videnskabens mest spændende skikkelser. Det er derimod ekstremiteten i hans opfattelse af, hvad der er muligt.
For eksempel mente Nikola Tesla, at gadebelysninger var spild af energi. I stedet ville han ionisere atmosfærens øverste lag og på den måde bringe lys til alverdens storbyer. Men ikke nok med det, han ville også give folket mulighed for at trække energi direkte ud af himlen, og så ville han kontrollere vejret.
Det vilde i Teslas tanker er, at hans eksperimenter i nogen grad antyder, at han måske ikke var helt ved siden af.
Manhattan rystede
En dag i 1898 begyndte bygningerne på Manhattan at vibrere. Vinduerne splintredes, og glas faldt ned om hovederne på fodgængerne i gaderne omkring East Houston Street, hvor Tesla havde sit laboratorium.
Indenfor sad Nikola Tesla i sin bedste lænestol og betragtede noget forunderligt. Han havde anbragt en lille oscillator på en jernstolpe, der løb hele vejen gennem bygningen. En oscillator frembringer svingninger, og svingningerne for den minutiøse anordning forplantede sig i jernstolpen og hele Manhattans undergrund. Hele forsøget viste sig at være en pludselig indskydelse, og det var indskydelser som denne, der gjorde Tesla til den mest berømte videnskabsmand i industrialiseringens daggry.
I de sidste år af sit liv blev Nikola Tesla forelsket i en due, og ved hans død beslaglagde FBI hans noter.
I bogen Frankenstein A/S med undertitlen Virkelighedens vanvittige videnskabsmænd bliver historien bag nogle af verdens største fantaster og mest indflydelsesrige opfindere fortalt. Det er her, man kan finde historien om Nikola Tesla. Men han er ikke alene.
Atombomben er en lunte
16. juli 1945 stod nogle af verdens fremmeste tænkere med ryggen til den mest destruktive kraft, mennesket nogensinde havde frembragt. Bag dem voksede en paddehatsky mod himlen. Men blandt sine kollegaer på Manhattan Project stod en mand med front mod synet.
Edward Teller, der døde for tre år siden, nægtede at vende ryggen til den første prøvesprægning af en atombombe nogensinde. Men faktisk fandt han det hele uambitiøst og dilettantisk. I hans optik var den atombombe, der kort efter skabte rædsel i Nagasaki og Hiroshima, ikke andet end en lunte til en bombe med 100 gange så meget kraft.Edward Teller kæmpede for sin bombe og overbeviste til sidst præsident Truman om at udvikle bomben, på trods af advarsler fra videnskabsmænd, der frygtede, at bomben var så kraftig, at dens eksplosion ville antænde atmosfæren og bringe verden til ophør.
Teller selv sagde: »De ting, vi arbejder med, er så forfærdelige, at intet mål af protest vil redde vores sjæl.« Med en allerede fortabt sjæl fortsatte Teller sit arbejde med brintbomben, der bruger atombomber som lunte.
Stalins sæd
Mens Tesla og Teller faktisk opnåede resultater med deres vanvid, så er historien rig på forbløffende tanker, der aldrig rigtig er slået an.
For eksempel beviste den franske kemiker Louis Kervan, at dyr, planter og mennesker faktisk er levende kernereaktorer. Den konklusion nåede han frem til efter grundige undersøgelser af ekskrementer fra borebisser og høns. Teorien har aldrig rigtig vundet indpas, selvom den faktisk ikke er modbevidst.
Der er også dr. Gene Ray, der har opdaget, at der er fire døgn mellem solopgang og solopgang. Ligesom det fornylig er kommet frem at selveste Josef Stalin beordrede biologen Ilja Ivanovitj at krydse mennesker og chimpanser til en superrace. Ivanovitj inseminerede tre hun-chimpanser med sæd fra afrikanske mænd, men uden resultat. På trods af ihærdige forsøg og flere frivillige kvinder lykkedes det ham aldrig at inseminere en kvinde med abe-sæd.
Læs mere i Frankenstein A/S der er udkommet på forlaget Dingbat.