Dronningen er der. Statsministeren er der - flankeret af seks af sine ministre og Folketingets formand.
Biskopper kommer fra nær og fjern og både muslimer og jøder sender højtstående repræsentanter.
VIP-faktoren er med andre ord skyhøj, når folkekirken søndag eftermiddag markerer 500-året for Reformationen med en festgudstjeneste i Haderslev Domkirke.
Det er i år 500 år siden, at Martin Luthers 95 berømte teser blev slået op på kirkedøren i Wittenberg sydvest for Berlin.
Teserne, der udfordrede den katolske kirkes idé, om at kristne kan købe sig aflad for deres synder, er udpeget som begyndelsen til Reformationen.
I de fem århundreder, der er gået siden 1517, har Danmark bevæget sig fra middelalderligt bondesamfund til højteknologisk demokrati.
Alligevel kan der ifølge biskop emeritus Karsten Nissen, der er folkekirkens teologiske rådgiver i forbindelse med jubilæumsåret, spores et klart aftryk af Luthers virke på nutidens samfund.
- Luther var på ingen måde den, der indførte demokratiet, men med sine tanker om den indre åndelige frihed, der sætter det enkelte menneske fri, såede han et lille frø, som var med til at rokke samfundsordenen mod det, vi har i dag, siger han.
Især peger Karsten Nissen på den tyske munks betydning for den stærke danske tradition på det sociale område.
Han henviser i den forbindelse til, at reformationen lukkede de katolske klostre, der spillede en afgørende rolle for de fattige som hospital, herberg og folkekøkken.
- Og det gik jo ikke, kunne Luther godt se. Derfor iværksatte han et samarbejde mellem det lokale bystyre og menigheden, der i fællesskab skulle bestyre fattigkassen.
- På den måde var Luther med til at lægge en af grundstenene til vores velfærdssamfund, siger Nissen.
Biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen er liturg ved festgudstjenesten, mens Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen er prædikant.
/ritzau/