Efterfølgerne til det royale dynasti efter Sree Chithira Thirunal Balarama Varm - populært kaldet Sree Chithira Thirunal - kan nu læne sig tilbage i ro og mag.
Familien har nemlig fået lov til at beholde ejerskabet over det indiske hindutempel Sri Padmanabhaswamy.
Og det er ikke et hvilket som helst tempel. Templet anslås at indeholde værdier i form af alt fra juveler til guld for intet mindre end 20 milliarder dollars - eller 133 milliarder kroner.
I indisk valuta lander arven i omegnen af 1.510.624.290.579 rupee.
Det er Indiens Højesteret som har slået i bordet og har dømt til familiens fordel i en sag, som tog sin begyndelse da Sree Chithira Thirunal døde i 1991. Sagen har været forbi lavere retsinstanser med det modsatte udfald til følge.
I 2011 blev templets skatkamre åbnet efter anklager om, at de blev misligholdt.
Ved åbningen åbenbaredes en skat som ikke tidligere er set. Skatten indeholdt sække med diamanter, andre ædelstene, en halv meter lang guldkæde, 19 kilo guldmønter og formentlig også statuer af guder og gudinder.
Sree Padmanabhaswamy-templet ligger i den sydlige delstat Kerala.
Templet stammer fra det 16. århundrede og efterkommerne tilhører den kongeslægt, der dengang regerede området.