Danseren Mille Funk og kæresten gennem otte år, ejendomsmægleren Steffen Wedege, er gået fra hinanden.
Det bekræfter Vild med dans-profilen overfor Billed Bladet.
Bruddet sker uden sværdslag:
- Ja, det er korrekt, at Steffen og jeg, efter at have været kærester en del år, er blevet enige om at gå hver til sit. Vi har haft nogle skønne år sammen, men nu skal vi videre i hver vores retning, fortæller 25-årige Mille Funk til ugebladet.
Mille, Jarlov og Käki
Mille Funk har været med i Vild med dans de seneste to sæsoner og huskes måske bedst for sin korte deltagelse i 2015, hvor den konservative Rasmus Jarlov - nu kæreste med blogger-baben Mascha Vang - på stive danse-ben hurtigt røg ud af den populære danske-konkurrence på TV 2.

I sin første sæson i Vild med dans havde Mille Funk politikeren Rasmus Jarlov som partner. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix/arkiv
I efteråret var partneren Mathias Käki fra tv-serien "Norskov". Her blev der spekuleret i, om der var mere end venskab mellem det unge par. Det afviste både Mille Funk og Mathias Käki.

Var der andet i luften, da Mathias Käki og Mille Funk dansede sammen i den seneste sæson af Vild med dans? Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix/arkiv