Organisationerne bag flåden med nødhjælp, der i går blev bordet af israelsk militær, vil om få dage sende et nyt skib til Gaza. Det skriver Agderposten.no
Mindst 10 aktivister blev dræbt, da israelske marinesoldater mandag morgen gik til angreb på et af de seks skibe i flåden, der befandt sig i internationalt farvand ud for Gaza.
Ombord på skibene cirka 700 aktivister på vej til Gaza-striben med 10.000 ton nødhjælp.
Ingen af de seks skibe nåede frem, og derfor sender Free Gaza Movement nu et nyt skib trods de blodige sammenstød. Lederen af organisationen Free Gaza Movement siger til Aftenposten, at de er mere motiverede end nogensinde på at komme af søvejen til Gaza.
Allerede søndag forlod skibet Rachel Corrie Malta. Det skal efter planen samle en række kvinder fra Free Gaza Movement op i internationalt farvand ud for Grækenland eller Tyrkiet.