Han kunne have tangeret rekorden for ungdomsverdensmestre, hvis han havde vundet.
Men det blot 17-årige stortalent i badminton Viktor Axelsen må sige farvel til titlen som ungdomsverdensmester.
Den fynske ketchersvinger blev sidste år som blot 16-årig U19-verdensmester. To ungdomsmesterskaber er rekorden, der holdes af Chen Jin fra Kina.
Men i VM-finalekampen mod Zulfadli Zulkiffli fra Malaysia tabte Axelsen i tre sæt.
Første sæt blev tabt 18-21, men med 21-9 i andet sæt kom danskeren tilbage. Han kunne dog ikke få de fornødne point i tredje sæt, som Zulkiffli vandt med snævre 19-21.