Mere end 800 medlemmer af Det Tyske Filmakademi har kåret Vier Minuten som bedste film - og med prisen, der er Tysklands svar på Oscar - følger en check på 500.000 euro, svarende til 3,7 millioner kroner.
- For tre nætter siden drømte jeg om at stå her på scenen. Det er fantastisk, når drømme bliver til virkelighed, sagde Meike Kordes, der har produceret filmen sammen med sin søster.
Filmen snuppede også filmfestivalens pris for bedste skuespiller. Og den gik til Monica Bleibtreu, der spiller den 80-årige klaverlærer Traude Krueger, der underviser mordere i et kvindefængsel. Her møder hun den 21-årige Jenny (Hannah Herzsprung), der har myrdet en mand, og dramaet begynder.
Filmen har allerede høstet et hav af Bedste Film-priser på alverdens film-festivaler. Ikke mindst på grund af skuespillernes fantastiske præstationer.