Den amerikanske buschauffør Bill Clarke hyldes som en helt, efter han holdt ind til siden på sin rute og reddede en to-årig dreng, der befandt sig midt på kørebanen kun iført t-shirt og ble.
Episoden fandt sted forrige fredag og blev fanget af bussens overvågningskamera, skriver Huffington Post.
Bill Clarke fik øje på den lille dreng, stoppede bussen og hentede ham med ind til de andre passagerer. Her gav han ham kakao, mens de ventede på politiet.
Se buschaufførens heltegerning i videoen ovenfor.
Efter noget tid blev to-årige Jamen meldt savnet. Det viste sig, at han var lusket ud hjemmefra, mens hans far tog en lur efter sin nattevagt.
Jamen er nu genforenet med sin far, der efterfølgende fik en opsang fra de sociale myndigheder om at installere en børnesikret lås på døren.