Britney gør det. Paris gør det. Og nu også Vicki Berlin. Smider trusserne, når det skal være lidt sjovt. Dog valgte Vicki Berlin ved fredagens semifinale i "Vild Med Dans" den mere tækkelige udgave af hendes medsøstres udskejelser.
Vicki var nemlig iført en ultrakort cha cha cha-kjole, som ikke overlod meget til fantasien. Og det krævede et noget intimt offer fra amatørdanseren, der har klaret sig flot igennem "Vild Med Dans"-konkurrencen og nu står i finalen med partneren Steen Lund.
- For første gang har jeg danset uden trusser på. det blev jeg simpelthen nødt til. Jeg prøvede først kjolen med mine trusser under, men så kunne man se en grim trussekant, så der var altså ikke andet at gøre end at droppe trusserne, så jeg kun havde en boystocking under, afslører Vicki over for ugebladet HER&NU.
Dog gik Vicki ikke Britney helt i bedene. Bodystockingen var nemlig så tækkelig, at Vicki ikke behøvede at vise mere frem, end et show i den bedste sendetid kunne klare. Til gengæld fortæller Vicki til ugebladet, at semifinalen var langt det værste indtil nu.
- Jeg var så dårlig. Det var rigtig rædselsfuldt. Jeg har været nervøs hver gang, men det her var det værste. For mig har det største spring virkelig været fra semifinalen til finalen. Så jeg var simpelthen så bange for at ryge ud, og nu var det jo ude af mine hænder, fortæller Vicki, der fredag aften står over for Robert Hansen og Marianne Eihilt i finalen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.