På en fremragende indsats i forsvaret og af målvogter Christina Pedersen besejrede Viborgs håndboldkvinder norske Larvik 20-19 på udebane.
Dermed er Viborg godt på vej til en plads i gruppespillet i Champions League.
Viborg HK bragte sig hurtigt foran med et par mål.
Flere gange i løbet af første halvleg indhentede nordmændene føringen, men hver gang holdt de grønblusede fast i taktikken om at stå stærkt i forsvaret.
Ved pausen var Viborg foran 12-10. I anden halvleg kom de forsvarende mestre hurtigt foran.
Men den grønne forsvarsmur holdt stand, og dermed sikrede Viborg HK-pigerne sig den 20-19 sejr, der sender dem til tops i pulje B.
Trods sejren er alt stadig helt åbent i puljen, men med en sejr over Podravka i Kroatien næste søndag kan Viborg sikre sig pladsen i næste runde.
Viborg HK har vundet Champions League tre gange.