Anja Andersen råbte og skreg af kvinderne, men kan hun også styre mændene?
Det virker tvivlsomt, efter flere mandlige håndboldspillere i Viborg HK mere eller mindre beder Anja Andersen om at blive væk, selv om hun i dag bliver præsenteret som assistenttræner for klubbens herrehold, skriver Sporten.dk.
"Da jeg hørte det, tænkte jeg, det er simpelthen løgn. Skal den krage stå der og råbe ad mig? Skal hun lære mig at springe højere, skyde hårdere eller løbe længere? Det er man sgu helst fri for," fortæller en anonym Viborg-spiller til Sporten.dk.
En anden kan slet ikke få øje på, hvordan en kombination af Anja og herrerne kan ende med et godt resultat.
"Der er jo kæmpe forskel på at træne damer og herrer. Den stil, hun har, passer jo slet ikke til et herrehold. En mand vil ikke have respekt for den måde, hun opfører sig på, og sådan som hun nogle gange skaber sig og forsøger at dominere spillerne," lyder det.
Kilde: Sporten.dk