Intet skal stå i vejen for, at oplevelseslystne danskere drager ud i verden for at se os omkring.
Selvom urolighederne i Mellemøsten i det såkaldte arabiske forår for en stund lagde lysten på is, så er vi tilbage igen, skriver Information.
Star Tours salgsdirektør Stig Elling oplyser, at salget af rejser nu er tilbage på samme niveau som før urolighederne brød ud.
"Efter 11. september, som tog lang tid at komme sig over, så har vi vænner os til, at verden er sådan, så vi er tilbage til normale tilstande," siger Stig Elling til Newspaq.
Ifølge turismeforsker Anette Therkelsen på Aalborg Universitet er terroren blevet en del af danskernes hverdag. Og vi vil ikke lade os kue, siger hun til Information.
Selvom vi fortsat rejser meget, sker det ikke med hovedet under armen. Danskerne er ikke blevet så dumdristige, at vi tager til steder, hvor krig og ufred hærger.
Kilde: Information