Børn skal have masser af kærlighed, men det kan også blive for meget af det gode.
»Det er blevet en epidemi at elske sine børn. Det er normen i dag, at man opgiver sit parforhold og så ELSKER man sine børn,« siger psykoanalytikeren Finn Korsaa, der i over tyve år har haft par i terapi.
»Det er en tendens, der er blevet værre op igennem 90 erne, for nu er manden også hoppet med på vognen. Han vil på banen som forælder, og så gør han ligesom kvinden og ELSKER sine børn,« siger han.
To typer kærlighed
Men det er følelser på afveje. For børn skal ikke elskes på samme måde som en voksen. Børn skal have tryghed og omsorg.
»Det er vigtigt, at man forstår, at der er to typer kærlighed. Begæret og fortroligheden hører til blandt manden og kvinden. Og så er der trygheden og omsorgen, som man giver sine børn. Men den får de faktisk også, idet man elsker den anden forælder. For den kærlige atmosfære skaber tryghed i en familie,« forklarer han.
Bjørnetjeneste
Problemet ved at elske barnet for meget er både, at det ofte går udover parforholdet, og at barnet slet ikke er gearet til hele tiden at være genstand for mors og fars kærlighed.
»Det er en bjørnetjeneste at elske barnet for meget,« siger familieterapeuten og jordemoderen Charlotte Grumme. Hun fortæller, at hun ofte ser det, når hun har familier i terapi:
»Jeg plejer at sige til forældrene, at det bedste, de kan gøre for familien, er at tage sig af parforholdet. Børnene er altid urolige, når mor og far ikke har en god relation, og jeg kan se, hvad der sker, når de begynder at tage hinanden alvorligt igen. Så får børnene det også bedre.«