I mange år kunne man være ret sikker på at få en lidt bedre uddannelse og lidt flere penge end sine forældre. Det er slut. Ifølge Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd er udviklingen gået i stå de sidste ti år.
Det bekræfter Niels Ploug, der har forsket i sammenhængen mellem forældres og børns uddannelser. Han er direktør for personstatistik ved Danmarks Statistik og tilknyttet Det Nationale Center for Velfærd.
Faktisk viser forskning, at siden det i 60'erne blev et politisk projekt, at flere skulle have uddannelse, er det gået langsommere. Niels Ploug mener, at fra 50’erne gik det af sig selv. Kun 5-6 procent af en årgang fik en studentereksamen. Derfor var der et helt andet overskud af talent i forhold til i dag, hvor halvdelen af en årgang får en gymnasiel uddannelse.
Tung restgruppe
”Man har ligesom høstet talentpotentialet. Problemet er, at restgruppen er voksende. Før i tiden fik 50 procent en erhvervsuddannelse. Det var til alle dem, der kunne yde et fornuftigt stykke praktisk arbejde. Men det var rettet mod industrisamfundet, og i dag skal der noget mere til for at en uddannelse kan bruges,” siger Niels Ploug.
Hos Socialdemokraterne mener Leif Lahn Jensen ikke overraskende, at de ti års stilstand falder sammen med den borgerlige regeringsperiode.
”Vi skal have styr på den sociale arv. Det skal ikke betyde noget, hvilket hjem, du kommer fra. Der skal et helt andet fokus på, at problemerne skal løses i opvæksten og skoletiden,” siger Leif Lahn Jensen, der er næstformand i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.
Han mener, at der skal satses på en helhedsskole i de første tre-fire år af skolegangen og lektiehjælp til alle derefter.
”Måske skal de tungere familier hen og lære i skolen sammen med børnene. Der skal meget mere forebyggelse til,” siger Leif Lahn Jensen, der også er utilfreds med, at erhvervsuddannelser og produktionsskoler ikke bliver betragtet som lige så fine som gymnasiet.
Mange muligheder
Marion Petersen er den eneste ufaglærte i Venstres folketingsgruppe.
”Egentlig undrer det mig, at det står i stampe, når der er så mange muligheder for at hente hjælp for den enkelte. Da jeg gik ud af 7. klasse, var der ikke engang SU. På den anden side ser det ud til, at hjemmet betyder meget,” siger Marion Petersen.
Hun tror på den enkeltes eget ansvar, men er enig med Leif Lahn i, at heldagsskole og lektiehjælp er vigtigt.
”Der skal hjælp til de familier, der har store sociale problemer. Ikke penge, men en løsning. Hvis alle omkring dig er arbejdsløse har det stor betydning. Med mit overlevelsesinstinkt ville jeg have tænkt, at det skal jeg fandeme rykke ud af. Men der er åbenbart mange, der så tænker, at det det er også en måde at leve sit liv. Der er desværre for få, der bliver rykket løs,” siger Marion Petersen.
Regn ud hvad du og dine børn kommer til at tjene