Frankrig har fået sin nye regering.
Dagen efter at François Hollande blev indsat som ny præsident efter Nicolas Sarkozy, er landets nye regerings klar.
Hollande og hans nyudnævnte premierminister, Jean-Marc Ayrault, har under møder i løbet af onsdagen stykket ministerlisten sammen, og onsdag aften var den så klar.
Udenrigsminister er den 65-årige veteran Laurent Fabius, som har en betydelig ministererfaring.
Han har været såvel budgetminister som industriminister og finansminister under tidligere socialistiske administrationer i Paris.
Fra 1984 til 1986 var han premierminister.
Finansminister bliver den 54-årige Pierre Moscovici. Han er tidligere europaminister og havde i øvrigt også ansvaret for den valgkamp, der gav Hollande sejren i præsidentvalget.
På de øvrige ministerposter er blandt andre den 60-årige Michel Sapin udnævnt til arbejdsminister, mens Arnaud Montebourg på 49 år får ansvaret for industrien.
Forsvarsminister er 64-årige Jean-Yves Le Drian.
Listen har 34 ministre, to mere end den afgående regering.
AFP