De vestlige lande modtager atom-tilnærmelse fra Iran køligt.
EU og USA har nemlig efterhånden oplevet så mange julelege fra det iranske præstestyre, at man ikke så let lader sig narre.
Iran udenrigsminister Manouchehr Mottaki har ellers på en pressekonference i Tyskland sagt, at han regner med, at der snart bliver indgået et kompromis om landets vidt omdiskuterede atomprogram.
Men europæerne og amerikanerne vælger altså at holde begejstringen i ro, indtil Iran rent faktisk har underskrevet en aftale.
Konkret har Iran tilbudt, at de vil sende beriget uran ud af landet, hvis de til gengæld kan få atombrændstof.
Men den melding skal vesten se handling bag, før de tror det.
"Vores hånd er stadig strakt ud imod Iran, men indtil videre række vi ud efter ingen ting," lyder det fra den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle.
Samtidig advarer Vesten stadig skarpere om sanktioner mod landet.
Det kan dog vise sig sværere end som så at underlægger det nødvendig internationale pres. Kina er nemlig imod sanktioner. Det kommunistiske land betegner dog ifølge BBC de igangværende forhandlinger som "afgørende".
Verden frygter, at det iranske præstestyre er ved at udvikle en a-bombe.