Flere fremtrædende Venstrefolk angriber nu Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard for at være for skinger i debatten om den danske grænsekontrol.
Birthe Rønn Hornbech fører an i kritikken af Pia Kjærsgaard, som i sidste uge bragte nazitiden ind i diskussionen med vores tyske naboer.
"Når andre ikke vil, så vil jeg sige det. Du er udansk, Pia Kjærsgaard, og dine bestandige udfald mod Tyskland viser ikke blot mangel på god tone, mangel på kendskab til diplomatisk stil og EU-samarbejdet med Tyskland i udlændingespørgsmål. Angrebene vidner også om en total mangel på kendskab til danmarkshistorien," skriver Birthe Rønn Hornbech i en kronik i Berlingske.
Også Folketingspolitikeren Britta Schall Holberg og EU-parlamentarikeren Jens Rohde langer ud efter DF-formanden.
"Trækker man nazi-kortet over for Tyskland, så trækker man det også over for mig. Det er så utrolig torske dumt at gøre det. Tyskland er vores vigtigste partner i Europa såvel politisk som økonomisk," siger Rohde til Newspaq.
Han mener ikke, at de hårde udfald mod Tyskland vil gå upåagtet.
Udenrigsminister Lene Espersen den seneste uge være på charmeoffensiv blandt andet i Tyskland for at gyde olie på de oprørte vande.
Kilde: Berlingske