Rafael Benitez rygtes stadig oftere væk fra Anfield, Agger og Beatles byens storhold, Liverpool.
Senest fik hans hold i weekenden to røde kort, da The Reds tabte til upåagtede Fulham.
Og rygtebørsen lever som sædvanligt i bedste velgående på den europæiske fodboldscene.
Den engelske avis The Daily Mail skriver således, at italieneren Robert Mancini er på vej til Merceyside-klubben.
Manicini har været uden job siden maj 2008, da han trods et italiensk mesterskab måtte se sit job i Inter overtaget af portugiseren Jose Mourinho.
I Liverpool håber mange tilhængere da goså desperat på handling fra ledelsesgangen, efter holdet har tabt fem ud af 11 kampe i Premier League i denne sæson.
Onsdag fortsætter Liverpool jagten på succes, når Benitez' tropper møder Lyon på udebane.
Da de to hold stødte ind i hinanden for et par uger siden tabte Agger og Co.2-1. Derfor er 'de røde' nede på en skuffende tredjeplads i Champions Leagues gruppe E, der toppes af Lyon og Fiorentina.
Storkampen i morgen bliver formentlig uden dansk deltagelse, fordi Daniel Agger må pleje sine stadig tilbagevendende rygproblemer.
Som spiller var træner-emnet Mancini en fremragende kreativ midtbanespiller, der havde sin storhedstid i Sampdoria, men han var også aktiv for Bologna, Lazio og Leicester City.