»Hvordan vil du sikre dig, at de der negere ikke bliver våde?«

En flok drivvåde håndværkere tumler rundt i en lille træhytte ved siden af Orange Scene. Der er tremmer for vinduerne og vandet fosser ned på trægulvet. Klokken 17 på åbningsdagen for Roskilde Festival vil den fængselslignende træhytte blive befolket med 65 ghanesere. Den største bekymring blandt folkene med skruemaskiner i hænderne er nu, om de mørke gæster kan holde sig nogenlunde tørre indtil søndag.

Det er Folkekirkens Nødhjælp, der har fået den politisk ukorrekte idé at spærre de mange ghanesere inde i et fiktivt fængsel. Pointen med den tunge symbolik er ifølge Christian Friis Back fra Folkekirkens Nødhjælp at sætte fokus på den vestlige verdens unfair handel med Afrika. Der er dog gået en del etiske diskussioner i forvejen, erkender han.

»Man kommer selvfølgelig til at tænke på slavetiden, når ghaneserne står bag tremmer. Derfor har vi også testet idéen på fokusgrupper, og der har vi kun fået positiv feed-back,« siger Friis Back.

Han håber, at 75.000 festival-gængere nu vil få øjnene op for, at vores massive landbrugsstøtte er med til at fastholde Afrika i et økonomisk fængsel.

Der er varmere i Ghana

Ghaneserne fra det vestlige Afrika kommer fra en teater- og musiktrup, der i hjemlandet arbejder for at sætte fokus på social ulighed. Den 38-årige ghaneser Samuel Addison er defor ikke ubekendt med at lave happenings, men han skulle alligevel sluge et par kameler, før han sagde ja til at tilbringe en hel Roskilde Festival i en træhytte med tremmer for vinduerne.

»Jeg har lidt blandede følelser, for fængslerne i Ghana er ikke så rare. Men konceptet og idéen er god,« siger Samuel Addison.

Imens tripper hans kolleger fra teatertruppen ’Footprints of Africa’ rundt med plastik om hovedet og vandafvisende gevandter på resten af kroppen. Taget på træ-fængslet er stadig kriminelt utæt.

»Vejret er bedre i Ghana,« konstaterer Addison.

Den brune vej

Det kan flere tusinde gennemvåde campister på Dyrskuepladsen også skrive under på – også selvom de aldrig har været syd for Rødby. Det, der for en uge siden var veje, er nu brune floder med knæhøjt mudder. Alt minder om den årlige pilgrimsfærd til mørkebrune Ganges i Indien.

Nerverne er tyndslidte, og man sporer begyndende brok i de vandglinsende madkøer.

»Det jo for helvede ikke det jeg bestilte,« mumler en regnjakke foran den mexikanske madbutik.

Men bedst som man begynder at fumle lidt for meget med det grå klippekort og køreplanen hjem til en varm sofa, viser Roskilde sig fra sin bedste side.

Inde bag teltene sidder festival-gængerne nemlig i små tørre oaser og drikker masser af øl, fortæller røverhistorier og lægger skumle planer for resten af festivalen.

Yes, vejret er bedre i Ghana, men Roskilde Festival overlever på trods af vandet – igen!