Uhyrlig sag om misrøgt i Brønderslev må føre til et gennemsyn af hele sociallovgivningen
Den har vist sin uduelighed, når et helt samfund lukker øjnene for så voldsomme overgreb, som forældreparret udsatte deres børn for gennem flere år.
Så klar er meldingen fra socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, over for Newspaq.
"Der er ikke nogen, som med god samvittighed kan påstå, at den nuværende sociallovgivning er tilstrækkelig, når et så massivt omsorgssvigt kan stå på igennem så langt tid. Derfor er der behov for at stramme op på procedurerne, når en udsat familie flytter fra en kommune til en anden. Og hvad angår økonomien," siger hun.
Mette Frederiksen retter skytset mod de voksne, som har haft at gøre med familien.
De involverede kommuner - Skanderborg, Lolland og Brønderslev - har ikke levet op til deres ansvar, mener hun, og bakker Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, op i, at "nogen må have vist noget".
Samtidig påtager socialordføreren fra det regeringsivrige parti sig sin del af ansvaret for, at den slags kan ske.
"Det er et svigt fra alle sider, når børn for lov at leve under så elendige forhold," siger hun.
På det økonomiske område lover Frederiksen, at en rød regering vil give kommunerne mere hjælp til fjerne børn fra udsatte familier.
"Udgiften bør ikke ende hos den enkelte kommune, når så store børneflokke skal fjernes," siger hun, og tilføjer, at "de her børn skulle være fjernet for længst".