Danmarks Radios ansatte løber nok ikke rundt med hænderne over hovedet og smilende op over ørerne i øjeblikket.
En vandskade er nemlig skyld i, at deres arbejde er blevet noget besværliggjort.
Vandskaden er sket i et serverum, og det betyder, at flere dele at DR's produktioner står stille. Det er eksempelvis radiostationerne, der er ramt. Og radionyhederne, kan ikke afspille interviews. Derudover er DR Update, tekst-tv, DR's hjemmeside og nyhederne delvist nede.
Danmarks Radio oplyser i en pressemeddelelse, at man ikke ved, hvorfor vandskaden er opstået og man arbejder for at få problemerne løst.