Det er kun anden gang i landets historie, at hele befolkningen i Congo får lov at stemme ved et præsident- og parlamentsvalg.
Og den mulighed har millioner af vælgere allerede fra morgenstuden mandag benyttet sig af, trods udsigten til vold og overfald præger det midtafrikanske land, skriver The New York Times.
Congo er et af de største lande i Afrika, på størrelse med Vesteuropa, og her kæmper landets upopulære præsident gennem de sidste 10 år, Joseph Kabila, for at holde på magten for enhver pris.
Præsidentens soldater har allerede dræbt adskillige oppositionens tilhængere, herunder op mod ni personer i denne weekend under et valg-relaterede skænderi.
Ifølge avisen er det kaos, der præger flere af landets valgsteder. Mange steder åbnede sent, der manglede afstemningsblanketter, og et utal af mennesker kunne ikke finde deres navne på valglisterne.
FN-embedsmænd og andre valgobservatører mistænker desuden Kabilas mænd for at have fyldt valgurnerne med falske stemmesedler, truet vælgere og forsøgt at bestikke folk til at stemme for præsidenten.
Afstemningen var oprindeligt planlagt til at begynde og slutte i dag, mandag, men valgtilforordnede melder om en mulig forlængelse på flere dage for at kompensere for en sen start på flere fjerntliggende områder.
Kilde: The New York Times