Det er som at fremrykke målstregen og fløjte af midt i kampen.
Sådan siger Venstres landbrugs- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, efter at et flertal i Folketinget mandag har indgået en en aftale, der fremrykker et krav om at reducere udledningen af kvælstof med 3500 ton fra 2021 til 2020.
- Det er et hårdt angreb på landmændene. De skal have den spilletid, som vi har aftalt, og det er til og med 2021, lyder det.
Som en del af aftalen skal der næste år etableres 380.000 hektar efterafgrøder på de danske marker.
Det er en afgrøde, der typisk sås mellem høsten, som er i stand til at optage og dermed reducere udvaskningen af kvælstof.
- Landmændene har lagt markplaner for de kommende år, og derfor skal de nu til at brække deres planlægning op. Det giver en masse uhensigtsmæssigheder og bøvl.
- Det er en dårlig måde at håndtere det på, især når der i forvejen var lavet en aftale, siger Erling Bonnesen.
Med landbrugsaftalen fra 2015 besluttede man blandt andet, at landbruget fik lov at gøde markant mere.
Til gengæld blev der indført frivillige virkemidler som vådområder og minivådområder. Det er tiltag, som kan fjerne kvælstof, inden det skader vandmiljøet.
Dem har landmændene skullet søge om at få placeret, men ifølge Erling Bonnesen har sagsbehandling hos offentlige myndigheder trukket ud.
- Landmændene har ikke kunnet få godkendt deres ansøgninger, som de har sendt ind for at leve op til aftalen, og så får de pludselig fremrykket kravene nu. Det er som at få én på begge sider af hovedet.
Regeringen har valgt at fremrykke kravet, fordi landbruget ikke har skåret udledningen af kvælstof nok under den landbrugspakke, som den tidligere regering vedtog med Dansk Folkeparti.
I februar i år viste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet, at landbruget kun havde fundet 12 ud af de 1451 ton kvælstof, som det havde lovet at reducere med.
Daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var langtfra tilfreds.
- Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet - og det var med en masse bandeord.
- Det er nok udtryk for den frustration og den skuffelse, som jeg føler i forhold til, hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler, sagde han til Berlingske i februar.
/ritzau/