To måneder efter 11. september 2001 stoppede livet for svenske Ahmed Yusuf, da den dengang 26-årige småbørnsfar blev sat på EU s og FN s terrorlister. Hans bankkonti blev indefrosset, han måtte ikke længere tage lønnet arbejde, og med ét blev han anset for noget nær fredløs i sit nye hjemland Sverige.
Yusufs forbrydelse var at have det forkerte job. Han var nemlig den svenske chef for en somalisk bank, som USA mistænkte for at hvidvaske penge for terrornetværket al-Qaeda.
Men selvom han hurtigt blev renset af de svenske myndigheder, nåede Yusuf at tilbringe næsten fem år på FN s terrorliste.
»Det føles krænkende«
En ny rapport fra Europarådet går direkte i kødet på reglerne for at blive slettet af FN s og EU s terrorlister.
EU s tre terrorlister er skabt som en fortsættelse af FN s og følger nogenlunde samme procedurer og regelsæt. Regler, der gør det noget nær umuligt at vende tilbage til et normalt liv, hvis man én gang er havnet på listerne, og som rapporten beskriver som »en farlig udhuling af fundamentale rettigheder til fred og frihed«.
»En person kan kun komme af FN s liste, hvis hans eller hendes hjemland ønsker det, og hvis alle medlemmerne af sanktionskomitteen er enige. En eneste stemme imod vil blokere hele processen. Og selv i denne her fase bliver personen ikke hørt,« skriver Dick Marty, som står bag rapporten på vegne af Europarådets udvalg for menneskerettigheder.
Et af de største problemer med terrorlisterne er, at de mennesker, som optræder på dem, ingen mulighed har for at forsvare sig mod anklagerne. I begyndelsen af 2006 – et halvt år før han endelig blev taget af FN s terrorliste – forklarede Yusuf til den norske avis VG, at han følte sig fanget i et kafkask univers.
»Det føles krænkende. Og vanskeligt at forstå. Det føles som et mentalt fængsel. Hver eneste time af døgnet tænker jeg på det her. Nu er der gået mange år. Du kan jo forestille dig, hvordan det er,« sagde han dengang.
Fra 2002 til 2006 forsøgte den svenske regering at få Yusuf og tre andre svenske mænd taget af listen. Hver gang nedlagde USA veto.
Lille dansk sejr
Danmark har også meldt sig i kampen mod reglerne. Sidste år foreslog Danmarks repræsentant i FN s Sikkerhedsråd, at der skulle indføres en ombudsmand til at håndtere sagerne om de uskyldige mennesker på FN s terrorliste.
»Vi fremlagde forslaget for at styrke individets retssikkerhed. Da det var et dansk forslag, syntes vi selvfølgelig, at det var fornuftigt,« siger kontorchef i Udenrigsministeriets folkeretskontor Thomas Winkel.
Forslaget blev dog ikke mødt med klapsalver, men gennem et kompromis blev der indført et kontor, hvor mennesker på terrorlisten kan klage, så de ikke skal gennem deres egne regeringer først.
368 personer og 124 organisationer befinder sig lige nu på FN s terrorliste, heriblandt den kurdiske oprørsbevægelse PKK og al-Qaeda – men også en stor del uskyldige mennesker, som intet har med terror at gøre.
Rapporten fra Europarådet skal nu diskuteres internt i organisationen, og hvis der opnås enighed, vil den blive sendt videre med anbefalinger til EU og FN.
FN s terrorliste blev oprettet ved resolution 1267 i 1999 for at ramme medlemmer af al-Qaeda og Taleban.
Alle medlemslande er forpligtede til at overholde resolutionen.
EU har tre terrorlister, som er oprettet i forlængelse af FN s.
I USA er 755.000 personer på landets terrorliste ifølge avisen USA Today. 45 personer og 48 grupper er på EU s lister.