Der er bred opbakning til et fransk-egyptisk initiativ til en øjblikkelig våbenhvile i konflikten mellem Israel og palæstinensere i Gazastriben.
USA er blandt de lande, der opfordrer til, at Israel tager forslaget seriøst.
"Lad mig forsikre om, at vi forstå behovet for, at kamphandlingerne stopper. Vi arbejder konstant på en løsning," sagde USA's udenrigsminister Condoleezza Rice ifølge CNN.
Indtil nu står det ikke klart, hvad der bliver det konkrete indhold i forhandlingerne mellem Israel og det, der beskrives som palæstinensiske 'fraktioner'.
Diplomater siger dog til Reuters, at det er på tale at udenlandske styrker skal bevogte grænsen mellem Egypten og Gazastriben for at hindre militante palæstinensere i våbensmugling.