USA's vicepræsident Joe Biden er i disse dage i Israel, hvor han skal forsøge at sætte skub i fredsprocessen mellem palæstinensere og israelere.
Og han benyttede i dag lejligheden til at slå fast, at supermagten ikke vil tolererer nogen form for forhindringer fra de to parter.
Biden gentog samtidig skarp kritik af Israel, der har besluttet at bygge 1.600 nye lejligheder i et område, som også Palæstina gør krav på.
"Timingen omkring den beslutning er præcis den slags, der underminerer vores bestræbelser på at opnå en aftale," lød det i går fra Biden ifølge CNN.
Palæstinensernes premierminister, Salam Fayyad, er glad for den amerikanske fordømmelse.
"Vi værdsætter den stærke fordømmelse fra den amerikanske administration," lyder det.
I dag mødtes Joe Biden desuden med den tidligere britiske premierminister Tony Blair, der står i spidsen for Rusland, FN, EU og USA's bestræbelser på at opnå fred i Mellemøsten.