Endnu en gang opfordrer Bush-administrationen nu til "vedholdende våbenhvile" i mellemøsten.
Talsmand for Bush-administrationen Gordon Johndroe oplyser, at Bush-regeringen bebrejder Hamas for den seneste byge af voldsudgydelser og siger, at Hamas har brudt en seks måneder lang våbenhvile. Ifølge ham har Hamas "vist sit sande ansigt som en terrororganisation."
Han oplyser yderligere, at USA samtidig beder Israel om at undgå civile tab i Gazastriben, skriver USA Today.
Opfordringen fra det hvide hus kommer efter, at Israel har bombet symboler på Hamas' magt på tredjedagen i en israelsk offensiv, som Israels forsvarsminister har beskrevet som en "krig til den bitre ende".
Blandt andet er der blevet bombet nær en Hamas-leders hjem, og senest er Gazas universitet blevet ramt af bomber.
Mindst 315 palæstinensere og to israelere er blevet dræbt i kamphandlingerne.