Lionel Messi har skrevet sig ind i historien med sin usammenligneligt præcise fod. Som den første nogensinde, har han lavet sit hattrick nummer to i Champions League-regi.
FC Barcelona skulle kun bruge et enkelt point for at gå videre fra dette års Champions League-gruppespil, og det blev ikke det store problem for de regerende mestre, der bankede tjekkiske Viktoria Plzen på plads med 4-0.
Efter 24 minutter kunne den tilsyneladende uovervindelige Lionel Messi sparke Barcelona foran med 1-0, og godt en halv time senere kunne han sende sit hold til pause med en 2-0-føring.
Messi jagtede hattricket, men først skulle Cesc Fabregas lige på tavlen. Efter 72 minutter kunne spanieren bringe Barcelona foran 3-0.
Og i allersidste minut viste troldmanden Messi så, at han er sin tids vildeste målmager, da han slog sejren fast med målet til 4-0.
Aftenens anden store kamp var en anderledes kedelig affære. Det blev til 0-0 mellem Arsenal og Marseilles.
I Italien slog Valencia Bayer Leverkusen med 3-1, og i Dortmund vandt hjemmeholdet 1-0 over Olympiakos.